Hvorfor bliver jeg nervøs?

brevkassespørgsmål

Hvorfor bliver jeg nervøs?

brevkassespørgsmål af
Natasha
14 år
Oprettet 3 år 12 måneder siden

Hej jeg er en pige på 14 og jeg har snakket meget med en dreng her for tiden og vi har snakket om sex og blowjob. Jeg vil gerne give ham et men hver gang vi er sammen og han spørger bliver jeg nervøs og min hjerte banker hurtigt. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære Natasha

Det lyder skønt, at du har fundet sammen med en dreng, som du er så glad for, at du har lyst til at lave noget seksuelt med ham. 

Jeg tænker egentlig det er meget naturligt at du bliver nervøs, for det er jo en ret stor ting. Lige meget om det er et blowjob, eller om det er noget andet seksuelt, så er det et stort skridt, og noget som er meget intimt. 
Selv når man bliver ældre, og har fået mere erfaring, kan man blive nervøs og få hjertebanken, hvis man skal være sammen med en ny partner for første gang. 

Du siger at han spørger dig, og at du så bliver nervøs. Det får mig til at tænke på om du føler et pres fra den her dreng? Ikke fordi han gør noget forkert, for det er selvfølgelig også naturligt, at han spørger. Det kan stadig føles som et pres. 
Du skriver at I har talt om det her, så måske ville det være godt at snakke lidt mere om hvad I hver især tænker. Du kunne eksempelvis fortælle at du har lyst, og gerne vil, men at du samtidig er vildt nervøs. Jeg tænker det er vigtigt at I kan tale om det på den måde. Hvis jeg sådan lige kigger i vores brevkasse, tror jeg fkatisk der er flere drenge end piger der skriver og spørger om de første seksuelle oplevelser, så jeg ved at drenge er mindst lige så bekymrede og mindst lige så meget i tvivl som piger. Der er garanteret også masser af ting, som han går og tænker over, og jeg tænker det er vigtigt at kunne dele de her tanker. Det er nemlig en rigtig god måde til at skabe den tryghed der skal til, for at sex bliver en god oplevelse. 

Jeg vil foreslå dig at tage en helt åben snak med den her dreng. Næste gang han spørger kan du fortælle det som du har gjort her. At du har lyst, men at du er nervøs. Tal om hvad han tænker, og om han også er nervøs over et eller andet. Tal om hvordan I forestiler jer det skulle foregå, når I en gang er klar, og snak særligt meget om at det altid er i orden at ændre mening og sige stop. Selv om du har lyst, og bliver enig med dig selv og drengen om at prøve det af, så er det vigtigt at have talt om at det selvfølgelig altid, altid, altid er i orden at sige stop, og bestemme sig for at man ikke har lyst alligevel. Det at få talt om alle de ting kan måske væer med til at gøre det hele lidt mindre presset, så du bliver mindre nervøs. 

Husk også at det er helt i orden at have helt vildt meget lyst, men samtidig nå frem til at man ikke er helt klar endnu. Det er meget forskelligt, hvornår man føler sig klar, og langt de fleste unge er faktisk 15 eller ælndre før de har sex for første gang. Også selv om de har helt vildt lyst, og selvom de har muligheden. Du skal nok nå det, og hvis den her dreng er den rigtige for dig, så er han også klar til at vente, hvis det er det du når frem til. 

Så altså. Jeg kan ikke give dig en nem løsning til hvordan du får den her nervøsitet væk. Jeg tænker den er naturlig. Tal med den her dreng, og se om I kan nå til et sted, hvor du føler dig så tryg, at du føler dig klar. Husk at du ikke har travlt , og at det er helt i orden, hvis du ikke føler dig klar endnu. Det skal nok komme. Hvis du vælger at prøve, så håber jeg det bliver en god oplevelse for jer begge to. 

Bedste hilsner Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program