Hvordan kan jeg have et godt liv, men alligevel ikke være glad?

brevkassespørgsmål

Hvordan kan jeg have et godt liv, men alligevel ikke være glad?

brevkassespørgsmål af
Jacob
21 år
Oprettet 6 år 3 måneder siden

Hej. Jeg er en dreng på 21,som er gået rundt i et par måneder måske mere og har været nede. Jeg har altid været en dreng med mange venner. Meget udadvendt og både i gymnasiet samt universitet er der mange der ved hvem jeg er også som jeg snakker med. Men alligevel føler jeg mig ensom, jeg går rundt med en 'maske', som ingen kender til. Det går meget op og ned i perioder. Men størstedelen af tiden har jeg det dårligt med mig selv og orker sådan set ikke noget. Jeg vælger at pjække fra studiet nogle af de dage jeg har det dårligt, men har så ikke lyst til at komme dagen efter da alle kommentere på hvorfor jeg ikke har været der, føler jeg bliver dømt og får en eller anden træls form for sommerfugle i maven nogle gange. Jeg har ofte problemer med at sove fordi tankerne køre i hovedet, og ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre af mig selv. Ville helst egentlig bare ikke være her mere. Jeg spiser heller ikke ret meget mere. Måske et halvstort måltid om aftenen. Og eller næsten intet i løbet af dagen. Og føler mig bare drænet for energi, motivation og vilje til at fortsætte. Jeg har et par gange gjort skade på mig selv med en kniv eller en lighter, for at få min indre forvirring væk eller hverfald prøve. Jeg kan ikke rigtigt græde eller sådan føle noget. Heller ikke rigtig glæde, føler mig bare ret tom og at det hele egentlig er ligegyldigt. Det jeg nok har det sværest med er egentlig at jeg altid har haft det godt. Gode forældre, søster, venner. Men har altid været den 'stærke' og kan / vil derfor ikke snakke med dem om hvordan jeg har det, fordi så skal de have ondt af mig og det kan jeg heller ikke klare. Ved bare ikke hvordan det startede og hvordan jeg sådan skal komme videre selv.

Svar: 

Kære du

Det lyder til, at du har det dårligt i øjeblikket, at du ikke føler glæde og føler, at det hele bare er ligegyldigt. Det er hårdt at gå med selv, så det er godt, at du har taget kontakt til os.

Du skriver, at du gerne selv vil komme videre. Jeg skal nok komme med lidt råd til, hvordan du selv kan gøre det, men jeg vil gerne starte med at kommentere lidt på det. Du skriver, at du har mange venner, men det lyder til, at det ikke er nogen mennesker, som du føler, du kan snakke med, fordi de så får ondt af dig. Hvorfor er det et problem, hvis de får ondt af dig? Alle har dårlige perioder en gang imellem, også selvom man måske set udefra har et 'godt' liv. Mange af dine venner vil sandsynligvis blive glade, hvis du åbnede op for dem. Det samme er jeg sikker på, at din søster og forældrer ville blive. De ville selvfølgelig blive kede af, at du er nede, men de ville blive glade over, at du havde lyst til og turde åbne op for dem. Tænk på hvis en af dine venner kom og åbnede op omkring, at han selv havde det hårdt. Ville du ikke blive stolt over, at han valgte at betro sig til dig? Det kunne godt lyde som om, at den 'maske' du bærer, kan gøre det værre for dig. Jeg kunne forestille mig, at den får dig til at føle dig endnu mere ensom, fordi det også betyder, at folk ikke 'rigtigt' kender dig. Husk, at man nogen gange er stærkere, hvis man tør spørge om hjælp.

Jeg vil derfor råde dig til at åbne op for nogen. Fortælle dem, hvordan du har det. De vil kunne hjælpe og støtte dig, så du får det bedre.

 

Du spørger, hvad du selv kan gøre, og det skal jeg nok også svare på.

Mit første råd vil være at få styr på din mad og søvn. Får man ikke ordentlig mad, og sover man ikke nok, kan det have en stor effekt på ens humør og energiniveau.

Selvom det kan være rigtig svært at tage sig sammen til det, vil jeg råde dig til at få noget ordentlig mad. Hvis du bor sammen med andre, kan det hjælpe at spise sammen med dem. Bor du alene, vil jeg råde dig til at finde nogle nemme retter, som kan give dig noget energi, men som ikke tager lang tid at lave. Sørg også for at spise morgenmad og frokost, og evt. mellemmåltider. Morgenmaden kan godt bare være havregryn med mælk, og laver du en stor portion aftensmad, kan du også have til frokosten. Det kan godt være svært at komme i gang, hvis man er træt og ikke vant til det, men så kan du (hvis du har råd) prøve at købe færdigretter, salat der kan spises direkte fra pakken eller lignende. Selvom maden ikke nødvendigvis virker vigtig lige nu, kan det gøre dig træt og uoplagt at spise dårligt. For at få overskud til at få det bedre, er det derfor en rigtig god start, at du får mad nok.

Du skriver, at du har svært ved at sove fordi tankerne kører i hovedet. Det er der desværre mange, der oplever, når de har det dårligt, og det kan hurtigt ødelægge nattesøvnen. For nogle kan det hjælpe at føre en form for dagbog om aftenen, hvor de skriver alle tankerne ned lige inden de går i seng. Det kan hjælpe fordi tankerne går fra at køre rundt i hovedet til at være 'fanget' på papiret. Jeg vil også råde dig til at følge nogle af de mange råd der er for folk der sover dårligt eller har svært ved at sove. Det handler f.eks. om at gå i seng og stå op samme tid hver dag, undgå at se på skærme en time inden sengetid og at motionere i løbet af dagen. Den fysiske træthed kan gøre det nemmere at abstrahere fra tankerne, og gør det også nemmere at sove.

Det lyder til, at selvom du pjækker fra studiet en gang imellem, og ikke har lyst til at komme dagen efter, kommer du faktisk afsted. Det er rigtig flot. Hvis folk spørger, hvorfor du ikke var der, kan du jo sige, at du havde det dårligt. De fleste forstår godt, at man kan have det dårligt en gang imellem, så man ikke kommer afsted til studiet. Jeg kunne forestille mig, at de dårlige sommerfugle hænger sammen med, at du føler, du pjækker. Du lyder som en der faktisk gerne vil studere og lave sine ting, men som nogle gange ikke rigtigt orker. Derfor kunne jeg forestille mig, at de dårlige sommerfugle handler om, at du har dårlig samvittighed. Husk, at det nogen gange er ok at blive væk fra skole, når man har det dårligt. Når bare det ikke bliver en vane, kan det være sundt med en hjemmedag en gang imellem.

Hvis man har holdt følelserne inde længe, kan det være rigtig svært at komme i gang med at græde. Nogle har ikke behov for det, men for andre kan det give en stor lettelse at få grædt ud. Du behøver ikke at gøre det sammen med nogen, du kan også gøre det alene. Hvis du f.eks. sætter en sørgelig film på, kan det starte gråden, og så kan det være nemmere at fortsætte med at græde over de ting, man faktisk har behov for at græde over.

Jeg bliver lidt bekymret, når du skriver, at du helst egentligt bare ikke vil være her mere, og at du skader dig selv. Når du skriver, at du med selvskaden forsøger at få den indre forvirring lidt, så lyder det på mig som om, at det ikke rigtigt virker. Jeg vil under alle omstændigheder råde dig til at prøve at finde en anden måde at få den indre forvirring væk. Det kan måske hjælpe at tale med nogen om det, skrive det ned eller lignende. Husk, at hvis du får tanker om at ende dit eget liv, er det vigtigt, at du får talt med nogen om det. Det kan være familie eller venner, og ellers er Livslinien (70 201 201) også gode at tale med.

Jeg ved ikke, hvorfor du er nede. Jeg ved dog fra mange andre på omkring 21, at der sker rigtig mange ting, som kan gøre, at man kan føle sig rykket op med rode. Du er startet på uni og skal finde ud af at være universitetsstuderende. Uni har andre rammer end hvad man har lavet før, både hvis man har gået på gymnasium og hvis man har haft sabbatår/arbejde. Måske du er flyttet hjemmefra for nylig, og skal finde ud af at bo selv. Nyligt behøver ikke være et par måneder, det kan også ramme efter f.eks. et år. Det er en periode hvor man skal finde ud af, hvordan man er voksen, og det er svært! Studenterrådgivningen på din uddannelse kan være gode her, de er vant til personer i samme situation, og ved hvordan de kan hjælpe dig videre.

Du skal også være meget velkommen til at komme ind i vores chat. Måske kan det hjælpe på forvirringen og du kan få lidt støtte.

Kram

Luna

Lunas billede
Luna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program