hvordan gør jeg

brevkassespørgsmål

hvordan gør jeg

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

  det fordi jeg er helt vild den her fyr  og det har jeg være i et år snart og så var vi sammen førstegang alene hjem hos mig og det ene ført til det andet hvor jeg så endt med at give ham et handjob og et blowjob men jeg stoppet kort tid efter fordi et gjorde lidt ondt på ham også fortalt han mig at han havde forhudforsværing og det gjorde lidt ondt og der for kunne han heller ikke have sex.  men jeg har sårn gået og tænkt over hvis det nu sker igen hvordan jeg så kan gør det beder i forhold til havd der føles godt for ham. men jeg tør ikke rigtig at snakke med ham fordi jeg tror det er et følsomt emne. men også fordi at han er en meget forvrrien dreng hvilket leder mig tilmit næste spøgsmål

som går ude på at jeg jo so sagt er mega vild med ham her men han er ret svære at finde ud af og vi ligger lige nu der hvor der hvor jeg ikke ved om vi har noget ellker ikke og jeg går meget og tænker over det. og jeg overvejer lidt at spøger ham men ved ikke havd jeg skal gør ?  

Svar: 

Kære du. 

Jeg kan godt forstå, at du føler dig lidt forvirret. Sex er, som du siger, et følsomt emne for nogle, og også et som mange måske synes det er lidt svært og pinligt at snakke om. Derfor er det mega godt, at du er kigget forbi i dag, da jeg tror, at der er rigtig mange unge, som har det ligesom dig, når de begynder at have sex. 

Du skriver, at du var sammen med den her fyr, men at I hurtigt stoppede igen, fordi han havde ondt, og han fortalte, at han havde en forhudsforsnævring. Nu har du så tænkt meget over, om du kunne have eller kan gøre det bedre for ham, og jeg synes, at det er mega fedt at høre, at du er opmærksom på din parner, og at du gerne vil sikre dig, at det føles godt for ham. Det er en rigtig god ting at være opmærksom på hinanden og hinandens oplevelse, når man har sex, da det tit gør oplevelsen meget bedre for begge parter, så hold endelig fast i det. Samtidig så tænker jeg også, at det er vigtigt at nævne, at en forhudsforsnævring er en tilstand, hvor forhuden er for stram, ikke kan trækkes tilbage og det kan give stor irritation og ømhed specielt, når man har rejsning som ved sex. Det er altså ikke fordi, at du har gjort noget forkert eller dårligt, at det har gjort ondt, det havde det nok gjort uanset, da forhudsforsnævring bare er rigtig ubehageligt. Så det er ikke sikkert, at han kan fortælle dig, hvad du kunne have gjort for at det gjorde mindre ondt, da det ikke er sikkert, at der er noget, indtil han får behandling for det (hvilket man kan få. Det er typisk blot en creme fra lægen). 

Når det så er sagt, så tænker jeg som nævnt,  at det altid er en god idé, at man snakker med hinanden og tjekker af med hinanden, om man har det godt med det, som er sket, om der var noget, som man godt kunne lide og noget, man brød sig mindre om. Så hvis det er noget, du har lyst til at gøre, så synes jeg bare, at du skal gøre det. Om end andet for at vise ham, at du godt kan lide ham, og at du bekymrer dig om ham. Det er selvfølgelig op til dig, om det er noget du har lyst til, for du skriver også, at han er en meget forvirrende dreng, så det lyder for mig til, at du måske føler dig en smule usikker på ham? Hvor du har ham, og hvad han gerne vil? Hvis det er rigtigt, så kan jeg godt forstå, at det måske kan føles svært at sætte sig ned og tage en snak med ham, men omvendt så kunne det måske også være rart at få det gjort, så du kan få svar på det, som fylder hos dig? Du skriver nemlig også til sidst, at du i bund og grund er i tvivl om, hvad det er, I to har sammen, og at du også overvejer at snakke med ham om det, og igen så tænker jeg, at hvis du føler dig usikker, så er det måske en rigtig god idé at få den her snak med ham, så du om end andet kan få nogle svar og lidt ro i maven. Men igen så handler det om, hvad du har mest lyst til. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og ellers så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god idé at komme forbi vores chat og få en god snak med en sød rådgiver. 

Jeg ønsker dig alt det bedste. 

Mange hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program