Hej med dig Nicolas!

Det lyder da rigtig spændende, men jeg kan også godt forstå, at du kan synes, at det er lidt svært og forvirrende. Det kan godt være rigtig svært at finde ud af, om en anden person er interesseret eller ej. Mit bedste råd til dig vil være at prøve at starte stille og roligt ud. Måske prøve at spørge lidt ind til hende, hvad hun laver og hendes interesser, men også vise hende, at du tænker på hende f.eks. ved at sende hende lidt snaps i løbet af dagen. Jeg tænker, at hvis hun svarer og også spørger ind til dig, så er det rigtig gode tegn, men på et eller andet tidspunkt er der nok en af jer, som bliver nødt til simpelthen at spørge den anden, om I skal mødes og gå en tur eller se en film eller lignende. Rigtig mange synes, at det er den allersværeste del, fordi det godt kan føles sårbart og skræmmende, og fordi man kan være bange for at blive afvist. Hvilket er helt forståeligt! Men omvendt kan det også være, at man får et "ja", og man kan man også spørge sig selv, hvad sker der, hvis jeg ikke spørger? Så skal man måske gå længe og tænke "hvad nu hvis", hvilket også er rigtig træls.

At møde nogle og prøve at lære hinanden bedre at kende handler rigtig meget om at turde vise noget af sig selv og turde stå ved den, man er, og hvad man føler. Og nogle gange er det gengældt, og andre gange er det ikke. Men uanset hvad så tror jeg altid, at man lærer noget nyt. Noget om sig selv, og hvad man søger, men også hvad man synes, der virker godt for en, og hvad der ikke gør. Det handler nemlig også rigtig meget om at finde sin egen stil, for det der virker for én, virker måske ikke for en anden. Men generelt så tænker jeg, at man kommer langt med at være interesseret, lyttende og med et par komplimenter :-)

Jeg håber, at du kan bruge mit svar! Rigtig meget held og lykke med det hele!

Mange hilsner

Dagmar