Hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Jeg er vildt forelsket i en dreng❤ men min bedste veninde er også forelsket i ham og hun bliver sur hvis jeg fortæller det Hvad skal jeg gøre??

Svar: 

Kære dig, 

Hvor er det dejligt, at du er forelsket. Det er altid en fantastisk følelse, selvom det også kan gøre ondt. Det lyder rigtig svært, at du og din veninde begge er forelsket i den samme, det er ikke let at finde en løsning på. Jeg tror, det bedste I kan gøre er at snakke om det, selvom det er hårdt. Det kan blive super kompliceret, hvis I ikke snakker med hinanden om det, og så ender det med at nogen bliver såret. Det kan være, I finder ud af, at fordi I begge er vilde med ham, så er det måske bedst, at ingen får ham. Det kan også være, I finder ud af, at den ene måske egentlig ikke er så vild med ham alligevel. Men jeg tror, I bliver nødt til at snakke om det, så I ikke sårer hinanden! 

Jeg håber, du kan bruge mit svar. 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program