Kære du,

Det lyder som en rigtig svær situation du står i. At være et sted, hvor man ikke føler sig tilpas og ikke føler man passer ind er en meget ubehagelig ting. Det lyder som om, at du føler dig meget ensom på skolen. Det lyder ikke som om du rigtig har nogen du føler dig tæt med og som du føler, at du passer sammen med. Du skriver, at du gerne vil væk, og jeg antager her, at du mener, at du gerne vil flyttes til en anden skole. Du kan ikke snakke med din mor om det, da hun synes at personalet og de andre unge på skolen er søde. Jeg tror det bedste du kan gøre her er, at forsøge at tale med din mor. Find et tidspunkt, hvor I har tid og ro og I begge er i godt humør, og fortæl din mor, hvordan du har det og hvad du godt kunne tænke dig, der skulle ske. Hvis det ikke er til at få hende til at lytte, så prøv i stedet at skrive et brev til hende, hvor du fortæller hende hvordan du har det. Fordelen ved at skrive et brev er, at din mor ikke får mulighed for at afbryde dig, og derfor er tvunget til at lytte til hvad du siger. Hvis din mor er villig til at lytte og gerne vil arbejde på en løsning, hvor du kan blive flyttet til en anden skole skal du vide, at denne proces godt kan tage noget tid. Jeg vil derfor komme med nogle konkrete råd, du kan bruge her-og-nu i de situationer du beskriver i dit brev, indtil der forhåbentlig kommer en mere langsigtet løsning.

I teenageårene bruger man rigtig meget krudt på, at tænke over hvad andre tænker og mener om en, og det er derfor ikke spor rart, at blive sat i bås med nogen man ikke føler man passer sammen med. Du skriver, at du ikke synes du passer sammen med de andre på skolen, da du ikke er ligesom dem, fordi de har svære handicaps. Det er derfor ekstra ubehageligt for dig når I skal på tur, fordi andre så kan se hvilken skole du kommer fra og derfor tror du er ligesom de andre på skolen. Jeg tænker, at det bedste du kan gøre i denne situation er, at øve dig i, ikke at tage dig af hvad andre tænker og i stedet bare koncentrere dig om hvad det er I skal på turen og forsøge at få det bedste ud af det.

Du skriver også, at du især ikke bryder dig om når I skal på tur, fordi der er en pædagog, der vil holde dig i hånden, og du bestemt ikke mener, at du har behov for at blive holdt i hånden. Jeg tror det bedste du kan gøre, i denne situation er, at tale stille og roligt med ham om, hvad det gør ved dig når han holder dig i hånden og hvorfor du mener, at det ikke er nødvendigt. Det lyder som om du sagtens kan tage vare på dig selv i trafikken og jeg tænker derfor, at han nok godt vil lytte, hvis du taler stille og roligt med ham.

Ud fra hvad du skriver, lyder det som om, at du ikke bryder dig specielt meget om denne pædagog, og derfor er blevet meget ked af, at han skal være din kontaktpædagog. Det lyder som om, at du ikke føler dig forstået af ham og ikke føler han anerkender den du er og det du kan. Jeg tænker derfor, at det kan være en god idé at prøve at tale med nogle af de andre pædagoger på skolen om det. Fortæl dem, at du er rigtig ked af at have fået ham som kontaktpædagog og fortæl dem hvorfor. Sørg for at tage snakken på et tidspunkt, hvor I har god tid og der er ro omkring jer, og hvor både du og de er i godt humør.

Du skriver, at du også har et andet problem, nemlig, at der er en dreng i en anden gruppe, som er meget interesseret i dig og som gerne vil være kærester med dig. Du har ikke lyst til at være kærester med ham, men han er samtidig den eneste du snakker med, så derfor synes du det er svært at finde ud af hvad du skal gøre. Det lyder som om, at han ind i mellem overskrider dine grænser, når han aer dig på halsen og kinderne, og der er det virkelig godt at du står fast og siger fra over for ham. Det er vigtigt at du bliver ved med at gøre det, og kun taler med ham og omgås ham i det omfang, hvor du selv synes det er okay og føles rart.

Du spørger også om en helt anden ting, nemlig at der er den her dreng, som går i normalskole, og som viser interesse for dig og synes du er lækker. Du skriver også, at det er der også andre drenge der synes, men at du ikke tør sige noget til dem. Du er bange for, at hvis du fortæller drengene, at du går på specialskole, så vil de ikke synes om dig, og er derfor i tvivl om hvad du skal gøre. Hvis du er interesseret i drengen som du kender igennem din kusine synes jeg du skal prøve at snakke med ham og lære ham lidt bedre at kende. Prøv at finde ud af hvad han er for en og hvad han godt kan lide at lave. Hvis du så stadig væk er interesseret i ham, synes jeg godt at du kan fortælle ham, at du går på specialskole. Hvis han spørger direkte skal du selvfølgelig sige det, men hvis ikke, så bare vælg et tidspunkt, hvor det falder naturligt i samtalen. Men du skal kun gøre det, hvis du er tryg ved ham og kan lide ham. Hvis han godt kan lide dig og har lært dig lidt at kende, kan jeg ikke forestille mig, at det kommer til at have nogen betydning for hans følelser for dig, at få at vide, at du går på specialskole.

Jeg håber du kan bruge svaret og vil ønske dig al mulig held og lykke fremover!

Venligst,

Stine