Hvad kan det betyde?
Hvad kan det betyde?
Hej :) Jeg har tænkt meget over noget, som jeg gjorde dengang jeg var yngre (ca. 15 år), og som jeg egentlig godt vidste var underligt dengang. Jeg havde en eller anden voldsomt trang til, at de voksne skulle have medlidenhed med mig / se mig i smerte. Det lyder virkelig mærkeligt, men jeg vil lige prøve at beskrive det. Jeg ønskede på en måde at komme til skade, så jeg ville få opmærksomhed og omsorg fra de voksne (dengang gik jeg på efterskole).. Fx. da vi var i Norge og stå på ski, hvor jeg ivrigt forsøgte at "køre galt" og vælte så det så voldsomt ud, i håb om, at de voksne ville se det og få ondt af mig/trøste mig. Jeg kørte endda ind i et træ, bare for at min lærer ville se det og komme hen til mig. Jeg kan huske en dag, hvor vi havde spillet vollyball på efterskolen, og mine arme var blevet helt hævede og røde efter at slå til bolden, og min lærer kommenterede det, og det gav mig bare den der rare følelse indeni. Derfor prøvede jeg at slå endnu hårdere til bolden, i håb om, at jeg virkelig kunne gøre "skade" på min arm, så det blev endnu tydeligere. Men da vi var færdige, blev jeg nærmest ked af, at det ikke var lykkedes, så jeg gik ud på badeværelset og stod og hamrede min arm ind i en stolpe, så jeg bagefter kunne gå ned til de voksne, så de ville bemærke det. Jeg synes jo det lyder sygt, men jeg ønskede på en eller anden måde, at de ville se det og give mig en masse omsorg. Men hvorfor betød det så meget for mig, at jeg ligefrem planlagde alle mulige måder, at skade mig selv på!? Jeg har virkelig tænkt meget over det, for på en måde har jeg stadig samme tankegang i dag, men nu kan jeg trods alt godt se, at det ikke er helt normalt. På forhånd tak for svaret :)
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå du undrer dig - det er jo ikke ligefrem rart at gøre skade på sig selv. Indimellem kan den psykiske tilfredsstillelse som du jo oplever, når du bliver lagt mærke til, alligevel veje op for den fysiske smerte, som man påfører sig selv. Og det lyder til, at det er det du oplever.
At man udøve selvskade, kan have flere forskellige grunde. Der kan ligge nogle svære oplevelser tilbage fra ens barndom, som man ikke har fået bearbejdet, man kan være blevet mobbet i skolen, osv. Når jeg læser dit brev, tænker jeg umiddelbart, at du af en eller anden grund ønsker at få opmærksomhed og føle omsorg fra andre mennesker, og det er der jo egentlig ikke noget galt i. At føle, at andre bekymrer sig for én og lægger mærke til én, er rart, og noget som alle mennesker har brug for at føle. Men derfor lyder det til, at du som yngre kom til at søge omsorgen på en uhensigtsmæssig måde, da det jo ikke bør være sådan, at man skal gøre ondt på sig selv, for at få den opmærksomhed man har brug for.
Hvorfor du har (haft) det sådan, er svært at svare på. Som tidligere nævnt kan det være det er noget der stammer fra din barndom, eller det kan være, at det var en periode i dit liv, hvor du følte dig alene, og derfor søgte omsorg på en måde du vidste, du ville få omsorg på, så længe de voksne opdagede dine skader.
Hvis du fortsat havde problemer med at gøre skade på dig selv, ville jeg anbefale dig at kontakte en psykolog, for at få styr på de følelser der ligger i dig. Alt efter hvor meget du synes det fylder, kan det også være, at det kunne være rart for dig nu. Du kan også tage kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade her: https://www.lmsos.dk/ . De ved rigtig meget om emnet, og vil evt. kunne hjælpe dig, hvis du føler det er noget du har brug for at snakke mere om.
Rigtig glædelig jul.
Mange hilsner
Christina.