Hvad gør man lige

brevkassespørgsmål

Hvad gør man lige

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 10 måneder 3 uger siden

Jeg mødte denne super søde pige på en bar. Fik fat i hendes Instagram. Hvad gør man så nu? Fyrer man bare en besked? Selvom det virker sygt akavet - hvad hvis hun bare tænker man er sygt underlig? Jeg er generet anlagt…

Svar: 

Hej med dig, 

Tusind tak for dit spørgsmål her ind til brevkassen! :) 

Du spørger om, hvordan man viser interesse overfor en sød pige gennem besked, og måske også hvad man egentlig lige skal skrive. Du beskriver også, at du er bekymret for at virke sygt underlig, og at du er generet anlagt. Min første indskydelse er, at pigen måske ligefrem vil blive glad for din besked- måske synes hun også, at du virker sød. Særligt, hvis hun selv delte sin Instagram, kan det være et tegn på interesse. 

Når man ligesom dig møder et nyt menneske, en sød pige, som du har gjort, så er det jo bare helt naturligt og dejligt at de/hun fanger vores interesse. Du har måske oplevet, at du synes hende den søde pige var lidt specielt sød. 

Du har hendes Instagram men hvad så nu? Du kunne måske bare starte med at skrive, at det var hyggeligt at møde hende. Hvis du kan huske hvad I talte om, kan du måske samle tråden op, og fortsætte jeres snak, og så se hvad der sker. Mange mennesker starter med at skrive en del beskeder sammen, for ligesom at finde ud af om "kemien" er der. Det kan gøre jer klogere på hinanden. Hvis I er interesseret i at lære hinanden lidt bedre at kende, er det som oftest det, man bruger den første tid på. De næste skridt kunne eksempelvis handle om, hvad hun laver, hvilke interesser hun har og derfra kan det automatisk føre til alt fra musiksmag til hendes holdninger og hvilke værdier der er vigtige i hendes liv. 

 Jeg håber meget på, at du kunne bruge mit svar til noget! :) 

De allerbedste hilsner fra Sara

cyberhussaras billede
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program