HJÆLP har været utro

brevkassespørgsmål

HJÆLP har været utro

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 5 år 3 måneder siden

Hei, har seriøst brug for hjælp for har mega skyld følern. Mig og min k har været sammen i 2 år men har kun givet bj da vi lissom fra starten aftalte jeg sku være gammel nok til sex for ik og risikere noget da han nemlig er ældre og kan risikere fængsel. Men ville osse helst med ham men var bare til en fest og fik drukket pænt meget og var meningen jeg sku sove hos min veninde der har sin egen lejlighed da det er nemmest, men hun ville sove hos den dreng hvor festen var, så var lidt tvunget til og sove med dem og så skete det bare, kan ik huske helt hvorfor jeg gjorde det men næste dag gik det op for mig hvor dum jeg var. 

Svar: 

Hej Anonym

Jeg bliver nødt til lige at kommentere på det her med at din kæreste er ældre end dig. Nu ved jeg ikke hvor meget ældre han er, men hvis han risikerer at komme i fængsel, går jeg ud fra at han er voksen. Altså 18 år eller ældre. Hvis han er ældre end 18 år, så er der, i forhold til loven, ikke forskel på at have samleje, og bj. Det bliver alt sammen betragtet som sex, og vil være ulovligt for en voksen at have med en ung under 15 år. 
Loven om seksuel lavalder er lavet for at beskytte unge under 15 år, mod at blive misbrugt af voksne. Den bruges altså ikke hvis det handler om eksempelvis en 16-årig og en 14-årig, der er kærester og begge gerne vil have sex. Det var bare lige for at have det med loven på plads. 

Det er virkelig ufedt at have gjort noget man fortryder, og som man selv synes er forkert. Derfor tænker jeg også det er meget almindeligt at føle skyld som du oplever. Jeg tænker det både handler om at du fortryder, og at du er ked af at have gjort noget der kan såre din kæreste. 

Nogle gange er der ikke altid en klar og enkelt forklaring på hvorfor man gjorde som man gjorde, og måske er det heller ikke altid så vigtigt? Sket er sket, men husk at alle mennesker laver fejl. Det er det der gør os til mennesker, og ikke maskiner. Vi fejler nogle gange. 

Nu må du gøre dig nogle tanker om hvad der skal ske. Vil du snakke med din kæreste om det der er sket, eller vil du holde det hemmeligt?
Hvis du fortæller ham om det der er sket,  vil han nok blive ked af det, og måske kan det skabe problemer i jeres forhold? Til gengæld vil du måske blive lettet over at få fortalt ham om det, så hemmeligheden og skylden ikke vokser indeni. HUsk også at de fleste forhold oplever problemer, og at det sagtens kan lade sig gøre at komme igennem dem. Når I allerede har været sammen i to år, har en garanteret en masse følelser for hinanden, som kan hjælpe jer igennem det her, selv om I kan få problemer. 
Alternativt skal du lade være med at sige noget, og holde det for dig selv.  Fordelen er selvfølgelig, at din kæreste måske aldrig finder ud af det her, og at I måske kan fortsætte som om intet var sket. Udfordringen kan være at din kæreste måske alligevel kan finde ud af det fra andre. Og så er det måske værre, fordi du ikke selv har sagt noget? Hvis du holder det hemmeligt kan det også være at den skyldfølelse du kan mærke lige nu, vokser og kommer til at fylde endnu mere, hvilket i sidste ende også kan være med til at skabe problemer. Først og fremmest for dig, men måske også mellem dig og din kæreste.
Jeg ved ikke hvad der er den bedste løsning for dig, og ærlig talt er der nok ikke nogen af delene der virker super fede lige nu. Men igen er det bare vigtigt at huske at fejl er en del af livet, og noget alle mennesker skal igennem. Også fejl der gør både os selv og dem vi holder af kede af det. 

Jeg ved ikke hvordan du har det, og der er du den bedste til at mærke efter hvad der er det bedste at gøre for dig, og så hoppe ud i det. 

Gode hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program