Hjælp

brevkassespørgsmål

Hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Jeg er begyndt at skære i mig selv... hjælp:( Hvordan stopper jeg igen?

Svar: 

Kære du. 

Jeg vil gerne starte med at sige, at det er så godt, at du er kommet forbi, og at du rækker ud efter hjælp. Det er ofte et af de sværeste skridt, men du taget det, og det er virkelig stærkt gået. Det skal du vide. 

Du skriver, at du er begyndt at skære i dig selv, og at du gerne vil have hjælp til at stoppe igen, og her tænker jeg, at du har lidt forskellige muligheder, som nok alligevel alle bunder ud i det samme: nemlig at snakke med nogen omkring det, du oplever. Ofte så begynder man at skære i sig selv, fordi man oplever en psykisk smerte, som man har rigtig svært ved at håndtere, og at det så hjælper at få den gjort fysisk ved at skære i sig selv. Jeg ved ikke, om det er en fornemmelse, som du kan genkende, men hvis det er, så tænker jeg, at det bedste du kan gøre, det er at få bearbejdet og håndteret den smerte, som du føler på en anden måde, som ikke er at skære i dig selv, og ofte er det ved at snakke med nogen omkring det, som gør ondt.

I forhold til at snakke med nogen, så har du flere muligheder offline men også online. Her på Cyberhus har vi f.eks. vores 1-1 chat, som du kan kigge forbi for at få en snak med en rådgiver, som også kan hjælpe dig videre, hvis du tænker, at det er noget, du gerne vil. På samme måde har Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade også en række gode muligheder for at få noget hjælp. En tredje mulighed, som du måske kunne have lyst til at benytte dig af online, er Gruppechat.dk, hvor man kan tilmelde sig og blive en del af et forløb, hvor man mødes en gruppe unge og en mentor en gang i ugen og snakker om et bestemt emne, som f.eks. kan være selvskade. 

Offline er der også en række muligheder. En af dem er at prøve at snakke med nogen, du kender omkring det, du oplever. Det kan f.eks. være en god veninde, ven, et familiemedlem eller noget helt tredje. Det er ikke sikkert, at de kan hjælpe dig helt af med problemet, men ofte er det en stor lettelse at kunne læne sig op ad nogen, man holder af, når man har det svært. I forlængelse deraf så er der også muligheder for mere professionel hjælp f.eks. fra en psykolog. Du kan selv kontakte en psykolog, der kan den her hjemmeside måske være en hjælp, men mange vælger også at tage forbi deres læge først, fordi man så har mulighed for at få en henvisning, som eventuelt kan betyde, at man kan få dækket noget af prisen for psykologhjælp. 

Et sidste forslag er også at ringe til din kommune og høre om de eventuelt har nogle tilbud, som kunne være interessante for dig. Hvis du ikke har lyst til at ringe, så kan du også prøve at kigge forbi vores Ung i fane, hvor du kan se om din kommune er på listen over kommunechats, hvor man kan snakke med en rådgiver, som kender mere til de muligheder, som findes i lige præcis den kommune, man selv bor i. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig på vej til at få den hjælp, som du søger. Husk på, at der er lys forude, og det kan og vil blive bedre. Jeg sender gode, varme og positive tanker din vej og ønsker dig alt det bedste! 

De bedste hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program