Hej med dig,

Jeg kan godt følge dit behov for at skjule din ar, og for mig at se er der to måder at gøre det på: ved at undlade at bade eller ved at bade i noget tøj, der dækker arrene.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at du ikke bør skjule dem. Forstået på den måde, at jeg synes det er noget, du bør tale med dine forældre om. Du skriver, at du har kæmpet med cutting længe, og at dine forældre ikke ved det. Der er en grund til, at du cutter, og selvom jeg ikke kan læse hvad den grund er ud fra dit brev, så ved du formentlig selv hvad den er. Og det synes jeg også dine forældre bør vide. Grunden til jeg synes, at dine forældre også bør vide det er, at de formentlig vil kunne hjælpe dig. For når livet bliver så svært, at man føler et behov for at skære i sig selv, for at kunne holde den indre smerte ud, så er det på tide at tale med nogen om, hvordan man går og har det.

Det du kæmper med er tydeligvis så tungt, at det er svært for dig at håndtere alene. Når smerten indeni bliver for stor, er det en helt naturlig reaktion at prøve at flytte den ud af kroppen, og gøre den til en fysisk smerte, som er lettere at forholde sig til. Men problemet er, at selvom det kan virke lindrende at cutte, så er effekten kortvarig, og den indre smerte vender tilbage i takt med at sårene heles. En mere holdbar løsning er derfor at prøve at komme til bunds i hvorfor det gør ondt inden i, og hvad der kan gøres for at gøre smerten mindre. Men det er formentlig et rigtig tungt og svært stykke arbejde, og det er højst sandsynligt ikke noget du kan klare selv.

Hvis du har mod på det vil jeg derfor råde dig til at tale med dine forældre om, at du cutter, og prøve at forklare dem hvorfor, hvis du kan. Det sidste kan godt være svært, for hvis man aldrig selv har følt behovet for at cutte, så kan det være svært at sætte sig ind i, at andre kan have det behov. Men i første omgang er det heller ikke så vigtigt at de forstår hvorfor. I første omgang er det vigtige, at de ved at du gør det. Dine forældre kan nemlig være en god støtte at have, både i dagligdagen, når behovet for at cutte opstår, men også hvis du får behov for professsionel hjælp til at stoppe med at cutte. Husk på, at bare det at have nogen at tale med om, at man har det svært, kan være en stor lindring i sig selv.

Mange hilsner,

Siv