hjælp.
hjælp.
Hej.
jeg ved ikke hvor jeg skal begynde, eller hvorfor jeg er her.
men jeg kan bare starte ud.
Jeg er en pige på 20 år, og har det ikke særlig godt, selvom jeg prøver at blide mig selv ind.
Jeg har en psykisk lidelse, og jeg prøver at snakke med folk om det, så de forstår hvorfor jeg er nede.
Jeg er i gang med en tjeneruddannelse, men føler at det ikke rigtig giver mening mere - at noget overhovedet giver mening. Hvorfor jeg stadigvæk fortsætter, når mine tanker hele tiden beder mig om at tage mit eget liv. Jo, jeg får hjælp, men føler ikke at det hjælper. Hver gang jeg går fra min psyklog, tænker jeg altid at "det er nok snart."
Jeg ved ikke engang hvorfor jeg skriver?
Men jo, jeg har planlagt hvordan jeg vil gøre det, men en del af mig vil stadigvæk gerne leve. Fordi jeg ikke vil forlade mine venner og familie, dog igen; kan det jo være ligemeget.
Jeg gør skade på mig selv, og vil ikke stoppe. jeg kan ikke stoppe.
Men det jeg spørge om er;
skal jeg indlægges?
fordi jeg kan ikke fortsætte sådan. jeg vil leve, men igen så gider jeg virkelig ikke.
Hilsen AM.
Kære dig
Hvor er det godt at du har skrevet ind til os, og rakt hånden ud efter hjælp. Du skriver at du ikke helt ved hvorfor du skriver, men jeg tror godt jeg ved det. Jeg tror det er fordi du i virkeligheden gerne vil have det bedre, og leve videre. Lige nu er det bare virkelig svært for dig at holde fast i den følelse, fordi der er en masse tanker der skubber dig i en anden retning. Tanker som føles meget stærke og overvældende, og som måske endda også virker overbevisende. Sådan kan tanker nemlig godt være, og nogle gange kan det være nemt at glemme at tanker i virkeligheden kun er ord i vores hoveder. Ord som kan skabe følelser og som kan fylde meget, men som stadig kun er ord og ikke handlinger. Tanker kan nemlig ikke handle. Kun du kan handle. Og når jeg læser dit brev, så ser jeg at du handler meget positivt. Du er åben over for dine venner og fortæller dem om det der er svært. Du taler også med en psykolog, og jeg håber at du også har fortalt ham/hende om dine tanker. Du skriver også at du selvskader, og selvom det måske kan virke negativt, så er selvskaden en måde at håndtere det svære på. Det er en måde som kan være farlig for dig, og som rigtig ofte kun virker i meget kort tid, men det er stadig et forsøg på at håndtere dét der er svært, og igen så fortæller det mig at du virkelig gerne vil have det bedre.
Så når du skriver at du har lyst til at afslutte dit liv, og at alting føles meningsløst, så tænker jeg at det er tankerne der har taget kontrollen, og du forsøger så at få kontrollen tilbage igen på forskellige måder, herunder ved at selvskade. Er det måske også noget du har talt med din psykolog om? Hvordan du bedre kan opleve at tage kontrollen over dine handlinger, når tankerne bliver så overvældende at det føles som om at de tager styringen? Her tænker jeg også at I kan gå på opdagelse i hvilke andre handlinger du kan udføre, som ikke er selvskade. Det kan f.eks. være at skrive alle tankerne ned i en dagbog, at tælle baglæng tilbage fra 100, danse vildt til noget musik du kan lide eller ved at gribe telefonen og kontakte en du er tryg ved. Jeg kan anbefale dig at hente den app som hedder SAFE, hvor du kan få inspiration til andre handlinger du kan udføre når du føler trang til at selvskade. Du kan læse om den her eller hente den ned fra appstore eller googlestore.
I dit brev spørger du om du skal indlægges. Det er svært for mig at svare på, fordi jeg ikke kender til alle omstændighederne. Men ud fra hvad du skriver, så tror jeg at du kunne få gavn af en indlæggelse, hvor du kan få mere sammenhængende behandling, og hvor du, på en måde, kan få ro fra dig selv. Det skriver jeg, fordi lige nu går du rundt og balancerer en hel masse svære ting helt selv. Hvis du bliver indlagt, så kan du, i hvert fald i en periode, slippe ønsket om at afslutte dit liv, fordi det ikke er en mulighed. Det giver dig altså mere ro til at se på hvordan du gerne vil have at dit liv skal være, frem for hvordan du ønsker at det ikke skal være. Jeg håber at det giver mening for dig, og at du, i det mindste, vil kontakte den lokale psykiatriske skadestue. Når du er ærlig omkring hvordan du har det, som du har været i dit brev til os, så kan de også guide dig til hvad der vil være en god idé for dig at gøre.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Du fortjener at få det bedre, og jeg sender dig al mulig kærlighed herfra.
Kærlige hilsner,
Signe