Hjælp!
Hjælp!
Hej, jeg er en pige på 13 år. Jeg havde engang en veninde, jeg var meget tryk ved. (jeg fortalte hende alt).Vi var næsten sammen hver dag. (4 gange om ugen var vi hjemme hos hinanden). Jeg troede det var os to forevigt. Men snart var det ovre. Jeg høre fra en af mine andre veninder, at hun har sagt '' Pia, (hedder ikke jeg ikke rigtig) er virkelig sur'' . Fra den dag a, er hun blevet ved... Hver ny person jeg er sammen med (siger hun alt muligt shit til så den ''person'' ikke vil være venner mere'' høre jeg nye rygter (jeg stjæler, jeg ser porno, jeg tager andres telefoner, jeg tror jeg er sej og alt muligt andet) Hun er sur over alle kan lide mig? har sagt til hende af hun skal stoppe det pis hun går og siger men hun bliver ved? næste gang kan jeg ikke holde det ud, der springer jeg på hende (angriber hende (slås). hun er pisse dum). Men jeg vil lige høre om hvad jeg skal gøre næste gang? så jeg ikke springer på hende (hun er en dramsqueen;)) MVH ''Pia''
Hej med dig.
Jeg kan virkelig godt forstå at du er frustreret over at jeres ellers rigtig gode venskab er endt sådan her. Det er altid trist, når man glider lidt fra sine venner, men det må være endnu hårdere, når det så er endt med at I nu går og er sure på hinanden. Selvom at man kan blive så indebrændt, at man får lyst til at springe på hinanden, så er det dog aldrig en god løsning at slås eller gøre hinanden ondt. Det gør kun tingene værre, og det lyder som om at I måske går i skole sammen, så jeg tænker at det ville være bedre at forsøge at finde en måde, som gør, at I kan være i nærheden af hinanden på en okay måde.
Med det du beskriver så lyder det som om, at der er noget uafsluttet mellem dig og din veninde, og at det måske er derfor at hun reagerer, som hun gør. Derfor tænker jeg sådan set, at det bedste I kan gøre, det er at prøve at sætte jer ned og rigtig snakke tingene igennem. Simpelthen at finde et tidspunkt hvor I kan sætte jer ned og få en god og ærlig snak, og hvor I hverken skælder hinanden ud eller snakker hårdt til hinanden, men faktisk at prøve at være åbne og lytte til hinanden, og selv være ærlige omkring hvordan I har det. Jeg tænker, at det vigtigste er, at I gør det på et aftalt tidspunkt og ikke i forlængelse af et skænderi eller en anden form for konfrontation. Hvis man først er oppe i det røde felt, så er det bare så svært at snakke ordentligt om det. Derfor tænker jeg at det vil være bedre, hvis I kan gøre det, så I begge kommer med åbent sind og lysten til at finde en løsning.
Når det så er sagt, så er det ikke ensbetydende med at en snak vil få det hele til at blive helt som det var mellem jer. Måske bliver det godt, og måske bliver det bare sådan at I i det mindste ikke er uvenner, men det tænker jeg måske også er okay. Som sagt så vokser man nogle gange fra hinanden, og selvom at det er træls, så er det måske også nogle gange fint, hvis man bare ikke længere "klikker". Det vil selvfølgelig være rigtig fint, hvis I kan blive venner igen, men jeg tænker at det vigtigste er, at få snakket sådan at du ikke skal opleve at hun går og snakker grimt om dig eller spreder rygter, for det er virkelig ikke rart og heller ikke okay. Min tanke er dog, at der er en grund til at din veninde gør som hun gør. Nu ved jeg ikke hvorfor I ikke længere er veninder, og om der er sket noget, som er årsagen til at hun gør som hun gør, men jeg tænker at en ordentlig snak jer to imellem kan være en god måde at finde ud af det på, også selvom at I bare bliver enige om at lade hinanden være.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du har mod på at prøve at høre din tidligere veninde og I kan sætte jer ned og få snakket ordentligt sammen. Hvis der er andet, eller hvis du ikke lige føler, at det var det svar du søgte, så er du meget velkommen til komme forbi brevkassen igen eller måske et smut forbi vores chat.
Mange positive tanker fra Amanda