Hjælp!

brevkassespørgsmål

Hjælp!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hej Der er en dreng fra min klasse som jeg ret godt kan lide. Mit problem er dog bare at jeg ikke ved om han kan lide mig og hvordan kan man begynde en samtale over SMS.

Svar: 

Kære dig, 

Hvor lyder det dejligt, at der er en dreng, du godt kan lide. Det er altid rart, når en person kan give en 'sommefugle i maven'. 

Nogle gange kan det være svært at finde ud af, om en dreng kan lide en. Det er forskelligt, hvordan nogle drenge giver udtryk for det - og om de viser det. Det kan være, at han laver meget sjov med dig på en søde måde, det kan være at han smiler meget til dig eller gerne vil være sammen med/tæt på dig i frikvartererne og i timerne. Nogle drenge kan også være for generte til at sige eller vise det. 

Du spørger også til, hvordan man kan begynde en samtale over SMS. Det kan du gøre på forskellige måder og jeg vil gerne komme med et par eksempler, som kan give dig inspiration til, hvordan du selv vil have lyst til at starte. 

Hvis det kan være svært at starte en samtale, kan du starte med noget, som I har til fælles - fx skole. Det kan være, du kan starte med at spørge, om han kan huske, hvad det er, I skal læse/har for af lektier til dagen efter. Det kan også være, at du måske endda give ham et komplement, hvis han fx var rigtig sej til noget i idræt en dag. Hvis du vælger eksemplet med at give et komplement, viser det ham, at du lægger mærke til ham. Eksemplet med komplimentet kan du også vente med, til I har gang i en samtale, hvis du har mere lyst til det. 

En anden måde at starte en samtale kan være ved at spørge, hvad han fx skal lave i weekenden eller om han kommer til et eller andet arrangement, hvis der er noget bestemt på skolen. 

Det var nogle eksemler på, hvordan du kan starte en samtale over SMS. 

 

Jeg håber, du kunne bruge svaret, og at det kunne give dig noget inspiration. 

De venligste hilsner

Kathrine.

KathrineBs billede
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program