Hej med dig,

Godt at du skriver her til brevkassen. Det lyder til, at du har det svært hos din plejefamilie lige nu, og derfor er det godt, at du spørger om hjælp.

Jeg kan godt forstå, at du får lyst til at gøre noget lige nu og her, og det lyder til, at du er blevet noget desperat, når nu du overvejer at stikke af. Sommetider kan man stå i en situation, hvor det kan være svært at se de muligheder, man har, og så er det måske ikke lige den bedste løsning, man kommer i tanke om. Det sker ofte, når vi i længere tid har overhørt nogle signaler om, at der er noget, vi skal gøre anderledes, eller når vi ikke har handlet på situationen i tide. Så kommer vi på en nødløsning. Sådan som jeg ser det, så har du flere andre muligheder end at stikke af. Jeg tænker ikke, at din situation bliver løst ved, at du løber væk fra din plejefamilie. Som sagt har du flere andre muligheder. For det første tænker jeg, at det er en god idé at få taget en snak med dine plejeforældre om, hvordan du har det. Ved at dele dine tanker og følelser med dem, kommer de måske til at forstå dig bedre, og de kan få at vide, hvad det gør ved dig, når du f.eks. bliver sendt på værelset. Sammen kan I forhåbentlig få en snak om, hvordan du godt kunne tænke dig at tingene skal være, og så kan de også forklare, hvorfor de gør, som de gør. Når man snakker sammen, skabes der er en større forståelse og det giver et godt udgangspunkt for at finde en løsning, som kan virke for alle. Selvom du nok ikke har lyst til at tale med dem lige nu, synes jeg alligevel, at du skal give det et forsøg. Hvis du har prøvet, eller du prøver, og det ikke bliver bedre, kan du tage fat i din sagsbehandler hos kommunen. Det er kommunen, som bestemmer, hvor du skal bo, så længe du er under 18 år. Din sagsbehandler har pligt til at høre på det, du fortæller om, hvordan du har det, der hvor du bor nu. Dem der arbejder hos kommunen og som er med til at beslutte, hvor du skal bo, skal tage det, du fortælle med i deres overvejelser og beslutninger, men det betyder ikke, at de skal følge det, du gerne vil. Hvis kommunen tager din sag op og beslutter, at du fortsat skal bo hos den plejefamilie, du er hos nu, har du mulighed for at klage. Din sagsbehandler skal oplyse dig om dine rettigheder, og du kan få en bisidder med fra Børns Vilkår , som kan støtte dig i samtalen med kommunen. Hvis du vælger at tale med din sagsbehandler, vil jeg råde dig til at bruge lidt tid på at tænke over, hvorfor det er du gerne vil bo et andet sted. Det er vigtigt at få fortalt alt det, du gerne vil sige på en så klar og tydelig måde som muligt for på den måde, har kommunen det bedste grundlag for at træffe en beslutning, som kan tilgodese dig. Sådan nogle beslutninger kan tage noget tid, og derfor vil jeg understrege, at det er et godt sted at starte, hvis du snakker med dine plejeforældre, så det kan blive bedre og lettere for dig at bo der lige nu.

Jeg tænker også, at du skal tage fat i en anden voksen, som du stoler på og har det godt sammen med. Det er rigtig vigtigt at få fortalt ham/hende, hvordan du har det, og om de ting, som sker derhjemme. Hvis du har brug for det kan vedkommende også hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen. Når man har det svært og er frustreret, hjælper det at dele det med andre, så du kan også overveje at snakke med nogle af dine venner/veninder om det. Måske har nogle af dem oplevet noget lignende og kan give dig nogle gode råd, støtte dig eller bare lytte.

Forældre (herunder også plejeforældre) kan være helt vildt irriterende. Det er helt normalt at have et lidt anstrengt forhold til sine forældre, når man er teenager, fordi de bestemmer over en, og når man bliver ældre, begynder man selv at ville bestemme mere og mere, og det er ikke altid, at man får lov til det. Så kan man komme til at føle sig dårligt eller uretfærdigt behandlet. Jeg forstår godt, at du føler det som en straf, når du bliver sendt på værelset. Jeg tror, at de fleste har prøvet at få stuearrest eller blive sendt på værelset, enten fordi man har gjort noget ens forældre ikke bryder sig om eller fordi ens forældre måske har været sure på en. Jeg tænker, at dine plejeforældre forsøger at hjælpe dig og gøre det bedste for dig ved at lære dig, at der er nogle ting, som ikke er okay. Det er svært for mig at sige noget om, om det er helt urimelige ting, du bliver sendt på værelset over eller ikke. Du skriver ikke noget om, om de også straffer dig på en anden måde, men hvis man er meget uvenner med sine (pleje)forældre. Det er selvfølgelig super nedern at blive sendt på værelset, når der er nogle ting, du gerne selv vil bestemme, eller du gør noget, som du selv synes er ok. Så kan det være svært at forstå, hvorfor de vælger at sende dig på værelset som en straf. Det er noget af det, du kan prøve at spørge om, når du snakker med dine plejeforældre om jeres uenigheder. Du er også meget velkommen til at skrive til os i vores 1-1 chat, som har åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 18-21. Her kan du snakke helt anonymt med en rådgiver om, hvad du kan gøre, og hvordan du har det.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du har mod på at tage en snak med dine plejeforældre om, hvordan du har det, så I sammen kan finde en løsning, og du kan få det bedre med at bo der. Og hvis det ikke er muligt for lige nu, så håber jeg, at din sagsbehandler vil lytte til dig og tage dig alvorligt, så du måske kan komme et andet sted hen.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Venlige hilsner

Jeanette