Højde og vægt

brevkassespørgsmål

Højde og vægt

brevkassespørgsmål af
Conni
16 år
Oprettet 3 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus,

Jeg er en pige på 16 år, der skriver herind fordi jeg er utilfreds med min højde. Jeg er kun 160 cm og jeg ville gerne være 165 cm. Jeg fik min menstruation da jeg var 14 år og jeg har læst noget om at man ikke vokser så meget efter man har fået sin menstruation. Tror I at jeg kan nå at vokse 5 cm før jeg fylder 18 år, hvor man som regelt plejer at være fuldvoksen?

Mvh mig

Svar: 

Hej Conni 

 Vi udvikler os alle sammen forskelligt, så det er meget svært at sige præcist hvor høj du ender med at blive. 

Højde bliver hovedesageligt bestemt af dine gener. Det er altså allerede fra din fødsel bestemt, hvor høj du sådan ca. bliver. 

Hvis man kender sine forældre højde, kan man lave et regnestykke, som kan give en idé om hvor høj man bliver. 

Man tager sin fars højde minus 13 cm og lægger sin mors højde til. Det tal man får skal man dele med 2, og så får man et bud på, hvilken højde man kan forvente +-8cm.

Det er den mest præcise metode man kan bruge for at få en idé om, hvor høj man bliver, men det er altså ikke et præcist redskab. Hvor høj du i sidste ende bliver ved du først når du er fuldt udvokset. 

Mange hilsner Julie

Julies billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program