Gøre det stadig ondt

brevkassespørgsmål

Gøre det stadig ondt

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Hej

for nogle dage siden havde mig og min kæreste sex for første gang men har var kun halvt inde da det gjorder så ondt

så mit spørgsmål er vil det gøre ondt  næste gang vi har det?

Svar: 

Hej med dig, 

Tak for dit spørgsmål - det er rigtig godt du skriver. Vi vil altid gerne besvare spørgsmål vedr. sex og samliv her på Cyberhus. 

Det er meget individuelt hvordan piger/kvinder oplever at have sex første gang. Nogle synes det er forbundet med smerte, og andre synes ikke. En ting der er rigtig vigtig før samlejet kan lade sig gøre ér, at kvinden er tilstrækkeligt våd i skeden. Eller er der for stor modstand når penis trænger op, og det kan give smerter. Det er vigtigt at sige, at man som kvinde skal være seksuelt opstemt, før denne naturlige væske dannes i kønsorganerne. Det er naturligvis forskelligt hvad man bliver seksuelt opstemt af, men prøv dig frem og slap så godt af du kan. Hvis det er svært for dig/Jer at slappe af, så sæt tempoet ned og giv jer tid. Hvis du er for anspændt kan musklerne omkring skede åbningen også spænde op helt a sig selv - som en refleks - og det kan også give smerter. Der er mange som oplever at skulle have sex, eller forsøge at have sex, flere gange før de føler sig tilpas nok til at kunne slappe godt af. Det er jo en helt ny situation at befinde sig i og ny verden der åbner sig, når man begynder på sit sexliv.

Det er derfor svært for mig at sige, om du vil have smerter næste gang i forsøger. MEn hvis du oplever at det er svært at blive våd når I forsøger, så fortvivl ej - det skal nok komme - og der findes rigtig gode løsninger i håndkøb (uden recept) på apoteket, fx Apotekets "glidecreme" som er vandbaseret og helt ufarlig. 

Jeg håber ovenstående hjælper dig/Jer lidt på vej. Hvis smerterne fortsætter, synes jeg du skal tage en snak med dine forældre, evt. din læge. 

Mange hilsner, 
Line, Cyberhus. 

 

LineHNs billede
Line fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program