Gymnast

brevkassespørgsmål

Gymnast

brevkassespørgsmål af
Samuel
11 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hej jeg bliver drille i skolen med jeg laver gymnastik i min fritid som sport jeg på et seriøst hold og har vundet mange medaljer de så et video på min gymnastik s hjemmeside hvor jeg laver noget på gulvet de laver grin med det men jeg tror ikke engang de klag over hvor svært det er og hvor meget man skal træne for at kom på de hold jeg syntes ikke der noget pinlig vi mange drenge. Og ja vi både piger og drenge og vi træner hårdt alt skal sidde 100% om det gulv spring osv jeg syntes det træls de laver grin med det for det godt være de går til fodbold og håndbold men gymnastik kræver 100gange mere træning og teknik og jeg stolt af jeg som 11årig er nået så langt og vil ønske de gad at stoppe med at drille i skolen

Svar: 

Kære Samuel,

Først vil jeg lige sige: hold op, hvor er du sej! Det er mega sejt, at du går til gymnastik på et seriøst hold, og har vundet mange medaljer. Du har helt ret i, at det er super sejt, når du kun er 11 år. Og det skal du også være stolt af!

Det er nemlig helt rigtigt, som du skriver, at gymnastik kræver rigtig meget træning og teknik, og man skal have styr på, hvad man laver, så det ikke går galt. Det kræver rigtig meget kropskontrol og disciplin, og det er helt vildt sejt, at du allerede har det, når du kun er 11 år, . Det er super fedt, at du selv kan se, at du bør være stolt af det, og det håber jeg, du vil holde ved og blive ved med at være. Det er også mega sejt af dig, at du ikke synes, der er noget pinligt ved at lave øvelser/serie på gulv, selvom dem i din klasse laver grin med det. Det er nemlig slet ikke pinligt, og den tanke håber jeg også, at du vil blive ved med at have. 

Jeg kan sagtens forstå, at det er irriterende, at de andre i skolen driller dig med det. Det er ikke okay, at de driller dig. Mange i din alder går ofte enten til håndbold eller fodbold, som du selv skriver, og derfor skiller du dig lidt ud ved at være gymnast - og en rigtig god gymnast endda. Børn er ikke altid så gode til at se det seje i at være anderledes; men det er super sejt, at man kan noget andet end de kan. Når man er 11 år, kan man nogle gange synes, det er sejere at lave det samme som alle de andre - fx at spille fodbold. Det er også fedt at spille fodbold, hvis det er dét, man godt kan lide. Det sejeste er, når man laver noget, man rigtig godt kan lide - uanset hvad andre synes. 

Hvis du synes, det er for meget, som de andre driller dig, og du gerne vil gøre noget ved det, så tænker jeg, at du kan snakke med din lærer i skolen om, at det er irriterende for dig, at dine klassekammerater bliver ved med at drille. Så kan din lærer måske hjælpe dig med at få snakket med dem, som driller, for det er ikke okay, at de driller dig med, at du går til gymnastik.

Måske kunne du også udfordre nogle af dem i din klasse til at lave de samme "tricks", som du kan? Selvfølgelig ikke noget, hvor du kan slå dig i skolen, men fx stå/gå på hænder. Så kan de se, hvor hårdt det er, og hvor nemt du har ved det. 

Du lyder super sej, Samuel! Jeg håber, du fortsætter med at passe din gymnastik og udvikler dig, så du bliver ved med at blive en bedre gymnast. Jeg er sikker på, at når dine klassekammerater bliver ældre, vil de også synes, at det er mega sejt, at du kan alt det, som du kan på grund af gymnastikken. Du skriver også, at I både er drenge og piger, der træner sammen - det tror jeg også, at drengene kan blive lidt misundelige over, når I bliver lidt ældre. Så er det nemlig ret sejt, at kunne have kontakt med piger :-) 

Jeg håber, det var lidt svar på dit brev. Hvis ikke er du velkommen til at skrive igen eller til vores 1-1 chat. 

 

Venlige hilsner

Kathrine. 

KathrineBs billede
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program