gravid

brevkassespørgsmål

gravid

brevkassespørgsmål af
mig
14 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

er rimelig sikker på jeg er gravid da mig og min kæreste sidst havde sex uden kondom og det gik lidt galt det var ikke meningen det skulle være sket men sket er sket og ved ikke hvad jeg nu skal gøre da jeg 100 procent ikke vil sige det til min mor hvad kan jeg gøre!

Svar: 

Hej med dig 

Du er ikke den første unge pige, der er bekymret for at være gravid efter sex. Det er selvfølgelig en naturlig ting at frygte, eftersom I ikke har brugt prævention. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig til, hvad du kan gøre. 

Jeg bliver nødt til at starte med at sige, at der er en risiko for, at du kan være blevet gravid. Alligevel kan jeg også forsøge at berolige dig ved at fortælle, at det slet ikke er 100% sikkert, at du er blevet gravid. Det er nemlig sådan, at kvinders menstrautionscyklus hænger sammen med, hvornår man kan blive gravid. Det vil altså sige, at du kan ikke altid blive gravid. Der sker en gang om måneden, at kvinder frigiver et æg, der kan befrugtes af sæd. Dette bliver til graviditet, som så bliver til et barn. Dog betyder dette ikke, at man kun kan blive gravid en gang om måneden, da sæd kan leve i kvinden i flere dage. Ægget kan blive befrugtet i ca. 2 dage. Det kan være lidt forvirrende at regne ud, hvornår man rammer den tid af måneden, hvor man kan blive gravid. Hos mange unge piger er menstrautionscyklussen heller ikke blevet regelmæssig endnu, og det kan derfor være svært at regne med, at det kommer samme tid hver måned. 

Min klare anbefaling til dig vil derfor være at tage en graviditetstest. Den vil kunne vise, om du er gravid eller ikke. Du kan købe graviditetstest på apoteket og i de fleste almindelige dagligvarerbutikker. Afhængigt af hvor længe siden det er, at I har haft sex, så kan det være, at man endnu ikke kan se det rigtige resultat. Hvis du tager en med det samme og en to uger efter, I har haft sex og begge er negative, så vil jeg sige, at du er på den sikre side. Snak gerne med din læge, hvis du bliver i tvivl. Du kan også tage til din egen læge og bede lægen om at tage en test. På den måde kan du også få svar på dine bekymringer. 

Hvis det er under 3 dage siden I havde ubeskyttet sex, så er det også muligt at tage en fortrydelsespille. Den virker som en mere voldsom p-pille og gør, at ægløsningen udskydes (ligesom ved p-piller) og hvis ægløsningen har fundet sted, vil ægget have svært ved at sætte sig fast. Den virker dog kun inden for de 3 dage. Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at fortrydelsespillen er rigtig god i den forstand, at man kan undgå en uønsket graviditet. På den anden side kan den som bivirkning give pletblødning og den er meget usund at tage oftere end når uheldet er ude, da der er store mængder hormon i. 

Hvis det skulle være sket, at du er blevet gravid, så er det vigtigt, at du ikke holder det for dig selv, men at du snakker med nogen om det. Det kan være din kæreste, din mor, din læge eller en anden. På den måde kan du få hjælp til, hvad du vil gøre og hvad du kan gøre, hvis du ikke ønsker at forblive gravid. Det vil kun blive sværere jo længere tid, der går. Når det er sagt, så er mit råd nu og her, at du tager en dyb indånding. Der er en god chance for, at du ikke er blevet gravid. Det er blot vigtigt at undersøge, hvis det skulle være sket. 

De bedste hilsner 
Signe M. 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program