Genindlægges på psykiatrisk afdeling

brevkassespørgsmål

Genindlægges på psykiatrisk afdeling

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 3 uger 2 dage siden

Hej 

lad mig bare sige det som det er jeg er psykisk syg og var for nogle måneder siden indlagt i 7 uger på en psykiatrisk afdeling. Siden da er det faktisk gået meget fint, men jeg har bare i de seneste par uger været plaget af tanker om at gøre skade på mig selv. Derudover er jeg også på det seneste blevet meget deprimeret og jeg føler konstant en følelse af håbløshed og tristhed. Jeg føler heller ikke den samme glæde ved ting som jeg gjorde før og alt virker bare helt uoverskueligt. Det er også blevet svært for mig at gå i skole, fordi jeg simpel hen intet overskud har. Min psykiater og min psykolog har forslået at det godt kunne være at jeg havde brug for at blive indlagt igen, men jeg har bare slet Ikke lyst til at blive indlagt, selvom det måske er det der er bedst for mig.

Jeg er bare i tvivl om hvad det er jeg skal gøre

Hilsen

Den fortvivlede unge mand

Svar: 

Hej med dig. 

Du skriver, at du er i tvivl om, hvad du skal gøre, og for mig lyder det til, at det bunder i, at du på den ene side har haft en okay oplevelse med din sidste indlæggelse, og at du måske også selv tænker, at det kan være, at det vil være godt for dig, men at der samtidig også er en del af dig, som ikke har lyst til at blive indlagt igen. Og lad mig starte med at sige, at jeg virkelig godt forstår, at du er forvirret. Det må være en svær beslutning at stå med, og en beslutning som måske ikke ligefrem bliver nemmere af, at du lige nu føler dig både deprimeret, trist og håbløs. 

Du skriver også, at du føler dig plaget af tanker om at gøre skade på dig selv, og at du ikke føler glæde ved ting, som tidligere har gjort dig glad, og at det er svært for dig at overskue tingene. Altså lyder det til, at du har mange ting at forholde dig til lige nu, og at det hele fylder rigtig meget. Jeg tænker, om det måske også kan være noget af det, der gør, at du ikke umiddelbart har lyst til at blive indlagt, altså at der ligesom er så mange ting lige nu, som kan gøre det svært at overskue tanken om en indlæggelse?

Du skriver i hvert fald i dit brev, at du slet ikke har lyst til at blive indlagt igen, men ikke om det er noget bestemt, der ligger til grund for det, eller om det mere er sådan en grundlæggende fornemmelse af, "det her har jeg ikke lyst til". Det er slet ikke sikkert, at du selv egentlig ve, hvad det er, der gør, at du ikke har lyst, og det er også okay, men måske det kunne være en idé at undersøge det lidt. Er der f.eks. sket noget under din sidste indlæggelse, som gør, at du føler lidt modvilje mod det nu, eller er det, fordi det bekymrer dig i forhold til noget med din hverdag eller familie, eller noget helt tredje? Ud fra dit brev så lyder det for mig til, at det har været en okay oplevelse sidst, at du blev indlagt, og at det hjalp. Du skriver i hvert fald, at det egentlig er gået meget fint for dig, siden du blev udskrevet, men der kan jo være ting, som er sket eller gjort, eller sagt eller hørt, som har påvirket dig, og som kan være grunden til, at du ikke har lyst nu. Derfor tænker jeg, at det kunne være en god idé at udforske det lidt. Det kan enten være med dig selv, eller måske du kan gøre det sammen med din psykolog eller psykiater, som så måske kan komme med nogle indspark til, hvordan man kan gribe det an, hvis det faktisk viser sig, at der er noget, som går eller har gået dig dig på i forhold til tidligere behandling. 

Hvis du har mere lyst til at undersøge det på egen hånd, så er det også helt fint, men jeg tænker, at det uanset måske er en god idé at dele det, du finder, med din psykiater og psykolog. Hvis de f.eks. sidder med en fornemmelse af, at det hele fungerede ved sidste indlæggelse, så er det måske også derfor, at de foreslår det igen, men hvis der er noget, som for dig ikke har fungeret, som de ikke tidligere har kendt til, så er det ikke sikkert, at de vil have samme opfattelse. Så kan det være, at der findes bedre alternativer, som I kan drøfte sammen. 

Det kan også være, at det slet ikke har noget med din tidligere indlæggelse at gøre, men at det er noget andet, som påvirker dig, og igen tænker jeg, at det er en god idé at fortælle det til din psykiater og psykolog, og måske også dine forældre, hvis det føles okay. Som jeg skrev i starten, så lyder det for mig til, at du har rigtig meget på sinde, og at det derfor måske kunne være rigtig rart at få luftet dine tanker og vendt dem med nogle andre, og så se om I i fællesskab kan finde en løsning, som alle har det godt med.

Jeg sidder i hvert fald lidt med den tanke til sidst, at det lyder til, at det, du går med lige nu, er rigtig hårdt at være i, og at det er vigtigt, at du får den hjælp, du har brug for, så du ikke føler, at du skal sidde med det hele selv. Det kan være, at det er nok med psykolog-samtaler, men det kan også være, at der skal mere til. Det er desværre ikke noget, jeg kan give dig svaret på, men jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du ved, at du ikke er alene, og at dine tanker og følelser er vigtige i forhold til den her beslutning, som skal tages. 

Jeg sender mange gode, varme og positive tanker din vej! 

De bedste hilsner Amanda

 

 

Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program