Kære dig, 

Tak for dit spørgsmål til brevkassen :).  Jeg kan forstå på dig, at du bakser lidt med følelsen af at være genert. Først har jeg lyst til at fortælle dig, at det er fuldkommen normalt at føle og opleve generthed- der er mange mennesker rundt omkring i hele verden og i forskellige aldre, som helt sikkert kender følelsen af at være genert, såvel som barn, ung og gammel. Det er lidt forskelligt fra person til person, hvornår man typisk bliver genert, men nogle situationer, som kan udfordre de fleste, kan eksempelvis være at skulle fremlægge noget foran ens klasse eller sige noget foran mange mennesker. Man kan også typisk blive genert, hvis man skal snakke med et menneske, som man ikke kender så godt, ligesom du beskriver det.  Jeg tror faktisk mange kan nikke genkendende til generthed i de situationer, hvor man føler, der er noget på spil, eller endnu ikke helt føler sig afslappet og trygge i nye menneskers selskab- ligesom du skriver, at når du er sammen med din veninde, som du kender rigtig godt eller er omkring din familie i dit eget hjem, så føler du dig faktisk ikke ligeså genert- det tænker jeg måske kan hænge sammen med, at du kender din veninde rigtig godt og føler dig tilpas, tryg og afslappet i hendes selskab, og måske har du den samme følelse omkring din familie? 

Det er også vigtigt for mig at understrege, at der intet er forkert eller galt med at være genert. Vi er alle forskellige. Nogen elsker at snakke foran mange mennesker. Andre kan bedst lide at trives i baggrunden, og begge dele er både lige godt og helt normalt. 

Jeg får faktisk lyst til at fortælle, hvad det vil sige at være introvert og ekstrovert. Det er nemlig sådan, at 30-50 % af danmarks befolkning faktisk er introverte og bare bedst samler ny energi i deres eget selskab . Det at være introvert er faktisk bare et personlighedstræk - ligesom det at have blå øje. Selvom rigtig mange mennesker bare helt naturligt er født som introverte, og dermed også synes det kan være lidt sværere og mere energikrævende at snakke med nye mennesker. Nogle føler, at kulturen i nogle kredse kræver, at man skal "lave" sig selv om og blive en ekstrovert og udadvendt type, som slet ikke føler generthed, usikkerhed eller utilpashed ved at snakke med nye mennesker, men her er det vigtigt for mig at tydeliggøre, at det er lige så godt at være indadvendt som ekstrovert. 

Så får jeg også lyst til at knytte en kommentar til, at du skriver at alle andre er gode til bare at være sammen med alle mulige. Jeg tror nemlig ikke på, at det altid helt er sandheden. Rigtig tit kan det nemlig ligne, at andre har har styr på deres liv. Eller i din situation- har styr på det at være sammen med andre.  Men jeg tror faktisk ikke, at alle andre bare er gode til at være sammen med andre. Jeg tror nærmere på, at det kan ligne, at de er gode til at være sammen med andre uden at det helt er tilfældet.

Nogle er måske meget snakkende og udadvendte fordi de tænker at man skal være sådan. Mange har det måske lige så svært som dig, uden at man kan se det.  Ofte hvis man selv har lidt svært ved noget, ser man ofte kun dem, man synes gør det.meget bedre. Det er bare vigtigt at huske at man kun kan se det andre gør, og ikke hvordan de har det indeni. Så i virkeligheden kan rigtig mange gå og have det som dig. 

Jeg håber mit svar har kunne hjælpe dig! :) 

De bedste Hilsner Sara