Frygt
brevkassespørgsmål
Frygt
Hej Cyberhus. Jeg skriver fordi jeg er begyndt at udvikle en måske lidt mærkelig frygt som er begyndt at fylde alt for meget i min hverdag.. Kort fortalt går den ud på, at jeg er mega bange for at "lave et uheld" i bukserne hvis jeg er sammen med nogen et sted hvor der ikke er toiletter. Jeg ved godt hvor denne frygt stammer fra, da jeg desværre før har haft nogle uheldige episoder. Den første var da jeg gik i 9. klasse og på en tur med klassen bogstaveligt talt kom til at skide i bukserne, fordi jeg virkelig skulle men vi gik midt på gaden så der var ingen toiletter at komme til. Det var uden tvivl en af de mest ydmygende oplevelser jeg nogensinde har haft i mit liv og som jeg stadig virkelig kan blive flov over den dag i dag. Men det var ikke her frygten startede, for der gik så noget tid hvor jeg faktisk havde det fint og bare prøvede mit bedste at glemme oplevelsen. Men så her for nyligt, var jeg sammen med en veninde hvor vi kørte rundt i hendes bil, og så igen mærkede jeg lige pludselig at jeg bare virkelig skulle lave stort. Denne her gang nåede jeg heldigvis lige akkurat at komme hjem inden der skete noget, men det var altså virkelig, virkelig tæt på at jeg ikke kunne holde mig. Og siden den dag er denne frygt så opstået. Hver eneste gang jeg skal være sammen med en veninde eller generelt bare skal ud, så bliver jeg på forhånd virkelig bange for om der er toiletter hvis nu jeg skal, og hvis det er et sted hvor der ikke er toiletter kan jeg blive mega angstprovokeret, også selvom jeg ikke engang skal noget. Ofte resulterer det i, at jeg før jeg skal ud, ofte går på toilettet hjemmefra flere gange og forsøger nærmest at presse noget ud, selv hvis jeg ikke rigtig skal. Jeg er endda også begyndt at blive lidt bange for mad, og undgår at spise før jeg har aftaler, så jeg ikke lige pludselig skal. Jeg synes det er mega irriterende at denne frygt er opstået fordi jeg nærmest aldrig kan slappe af længere når jeg er ude og aner ikke rigtig hvad man kan gøre for at løse det?
Svar:
Kære du
Tusind tak for dit brev og for at dele noget så personligt og svært. Det kræver virkelig meget mod at åbne op om noget, der føles så sårbart, og jeg vil gerne starte med at sige, at du ikke er alene med dine følelser. Mange oplever frygt eller ubehag efter at have været i pinlige eller grænseoverskridende situationer, og det giver rigtig god mening, at du reagerer, som du gør.
Når du fortæller om oplevelsen fra 9. klasse, kan jeg virkelig godt forstå, hvorfor det har sat sig i dig. Sådan en hændelse kan være utrolig ubehagelig og svær at slippe, især fordi den rørte ved noget meget privat og sårbart. Og selvom du i en periode efterfølgende havde det fint, kan én ny oplevelse – som den i bilen med din veninde – hurtigt få gamle følelser og bekymringer til at blusse op igen. Det er helt normalt, at kroppen og sindet prøver at beskytte dig ved at være ekstra opmærksom på, om noget lignende kunne ske igen.
Det lyder til, at frygten desværre er begyndt at fylde rigtig meget i din hverdag og påvirker både dine tanker, dine spisevaner og dit sociale liv. Det er en stor belastning at gå rundt med sådan en konstant uro, og jeg vil gerne sige, at det er noget, du kan få hjælp til at håndtere.
En mulighed kunne være at arbejde med teknikker, der kan dæmpe angsten. For eksempel kan det være hjælpsomt at lære nogle beroligende åndedrætsøvelser, som du kan bruge, når du mærker uroen komme. Det kan også være en idé at udfordre frygten lidt ad gangen, så du langsomt genvinder tilliden til, at du godt kan være ude uden, at der sker noget ubehageligt. Det kunne for eksempel være ved at starte med korte ture, hvor du ved, der er et toilet i nærheden, og gradvist udvide, når du føler dig klar.
Samtidig tænker jeg, at det kunne være rigtig godt for dig at tale med en psykolog eller en anden professionel om det, du oplever. Mange får det bedre ved at få støtte til at arbejde med både de tanker, der skaber angsten, og de følelser, der ligger bag. Der findes nemlig gode metoder til at få sådan en frygt til at fylde mindre, så du igen kan få ro og nyde at være sammen med andre uden bekymringer.
Det vigtigste, jeg vil sige til dig, er, at det her ikke er mærkeligt, og at der findes hjælp. Du er ikke alene om at opleve ubehagelige tanker eller frygt efter noget svært, og du fortjener at få det bedre. Det er muligt, selvom det måske kan føles langt væk lige nu. Men husk, at selv svære følelser kan forandres med tid og støtte, og du fortjener at få en hverdag med mere ro og frihed. Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej fremad.
De bedste hilsner
Kasper
Relateret indhold
Syge tanker
Hej brevkassen Jeg ved ikke om jeg er ved at blive sindssyg men jeg er begyndt at få sådan nogle tanker om at jeg nemt kunne skade mig selv eller andre. Det er overhovedet ikke noget jeg har lyst til at gøre. Men hvorfor er de der så. Hvis jeg står på toppen af vores trappe tænker jeg nogle...
Samara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Mindreårig kæreste?
Hej.
Jeg er lidt nervøs for at spørge, men prøver alligevel.
Jeg har mødt en pige som jeg er begyndt at skrive med.
Jeg er forelsket og det virker som om hun har det på samme måde!
Problemet er vores alder. Jeg plejer normalt ikke at være til mindreårige, men...
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Skoleangst?
Hej cyberhus
Jeg er en pige på omtrent 14. Hele mit liv har jeg boet i en lille by... jeg gik i vuggestue og børnehave med de samme personer jeg gik i skole med indtil i sommers. Der valgte jeg så at flytte skole, pga diverse problemer med lærerne:/ på den nye skole var jeg vildt nervøs...
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
