Kæreste

brevkassespørgsmål

Kæreste

brevkassespørgsmål af
Matt dk
12 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

Hej jeg er vild med en pige som jeg gerne vil være kærster med. Jeg har tænktmig at invetere hende ud men hun har blokeret mit nummer fra da vi var yngre hvordan kommer jeg i kontakt med hende

Svar: 

Hej med dig

Ja, det kan være vanskeligt, hvis hun har blokeret dig. Har du andre måder du kan snakke med hende på? Du skriver ikke noget om hvor du kender hende fra, men mit bedste bud vil være at du prøver at snakke med hende face2face. Du kan f.eks. starte med at spørge hende om hun måske vil fjerne blokeringen, fordi du gerne vil snakke med hende/lære hende bedre at kende? Så har du jo mulighed for at skrive med hende igen. Du kan også bare sige det direkte - at du synes hun er sød, og at du gerne vil lære hende bedre at kende, og om I måske skulle lave noget sammen en dag? Husk nu at bare fordi at du er vild med hende, betyder det ikke at hun automatisk er vild med dig og vil være kærester. Det kan tage lidt tid at få følelser for en anden, men hvis du slet ikke snakker med hende, så sker det aldrig. Så mit råd er: Snak med hende ansigt til ansigt, og spørg om hun har lyst til at lave noget en dag. Tilbyd f.eks. at købe hende en is eller lignende. Snak også med hende om hun vil fjerne blokeringen. Du kan jo sige at det er fordi du gerne vil skrive noget til hende som du ikke tør sige ansigt til ansigt.

Hvis du har brug for flere råd, så vil jeg anbefale dig enten at prøve vores chat eller besøge MitAssist, som er et rådgivningssite (som Cyberhus) som henvender sig mest til drenge. Der kan du jo spørge de andre drenge om hvad de har gjort og hvad de vil råde dig til. 

Held og lykke - jeg håber det hele lykkes for dig!

Venlig Hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program