Fregner på armene

brevkassespørgsmål

Fregner på armene

brevkassespørgsmål af
ummi
17 år
Oprettet 6 år 3 måneder siden

HEj Lægen Jeg har fregner på armene. Kan man gøre noget ved det, evt. formindske dem eller fjerne dem? Jeg syntes ikke det er særligt pænt og det er faktisk noget jeg skammer mig over.

Svar: 

Kære ummi. 

Mange tak for dit gode spørgsmål til brevkassen, jeg ved at der er mange andre unge der går rundt med ligende spørgsmål derude!

Der er rigtig mange der af den ene eller anden årsag har nogle ting ved deres krop eller udseende som de ikke er glade for eller pinlige berørte over. Uden at lyde for gammelklog så tror jeg det er rigtig vigtig at du prøver at fokusere på alle dine gode sider og ikke på de ting du ikke kan lide. Lad ikke de små “skønshedsfejl“ blive til et kæmpe problem, men lær i stedet at elske og accepterer dig selv som du er! Det er måske det der gør lige præcis dig unik :)

Jeg ved det lyder kliché-agtigt men du bliver et mere lykkeligt menneske på den måde!!

Og for så at vende tilbage til dit helt konkrete spørgsmål, så er svaret nej. Du kan ikke fjerne dine fregner, og det er også noget der er svært at skjule. Prøv evt at tale lidt med dine forældre om det eller dine veninder, det kan jo faktisk være at de har et par gode råd eller søde ord at sige om det, som kan hjælpe dig til at accepterer at det er sådan du ser ud og komme videre. 

Jeg ved at det nok ikke helt var det råd du havde håbet på, men jeg synes at det var et meget vigtigt spørgsmål og dilemma du bragte op og ved at der er alt for mange unge der går rundt og lader bekymringer om sit udseende fylde alt alt for meget. 

Jeg håber at du giver dig selv den mulighed at lade alle disse tanker og bekymringer ligge, og dermed oplever hvordan du får det bedre med dig selv :) 

PS jeg har selv været i samme båd, så jeg ved præcis hvad du mener og hvordan det kan påvirke ens selvtillid!

Mvh læge Julie 

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program