Kære du,

Det er SÅ ærgerligt, når man har et moment, som det du beskriver, hvor der lige var øjenkontakt, og måske også et sødt smil, men man ikke får gjort mere ved det i øjeblikket, hvor det sker. Man kan blive så irriteret på sig selv over, at man ikke fik sagt mere eller spurgt om snap eller nummer. Situationen kan begynde at køre rundt i hovedet på en, og ens tanker kan blive ved med at kredse om den. Man kan begynde at forestille sig, hvad der kunne være sket, hvis bare man havde handlet anderledes i situationen.

Jeg forestiller mig, at det er sådan det er at være dig lige nu. Du har kaldt spørgsmålet "forelsket", hvilket får mig til at tænke, at du føler dig forelsket i den fyr du så, og har haft mange tanker om, hvad der kunne være sket, hvis nu du havde fået spurgt efter hans nummer eller snap. Men hvad skal du så gøre nu, hvor du ikke fik det gjort, og du samtidig ikke kan få ham ud af hovedet?

Ud fra det du skriver lyder det ikke til, at du ved ret meget om ham. Jeg gætter på, at du hverken kender hans navn, hans vens navn, eller hvilket sommerhus han boede i. Derfor tænker jeg også, at der nok desværre ikke er så meget du kan gøre. Hvis du skulle finde ham, så ville det kræve, at du har en eller anden information om ham, der fortæller noget om hvem han er.

Derfor tænker jeg også, at det bedste du kan gøre er at prøve at glemme ham igen. Det kan være rigtig svært, og det kan føles som det sidste man har lyst til at gøre. Men for din egen skyld tror jeg, at det vil være det bedste at gøre. For eftersom du ikke har nogen oplysninger på fyren bliver det meget svært, hvis ikke umuligt, at finde ham. 

Inden du slår dig selv for meget oveni hovedet med, at du burde have reageret anderledes, så er det vigtigt at du husker på, at det kræver enormt meget mod at smile sødt og sige hej til en person. Og det kræver endnu mere mod at turde bede om en persons nummer eller snap. Og måske havde du kun mod nok til det første, og ikke til det sidste, da du fik øjenkontakt med ham. Men det betyder også, at du måske næste gang det sker har modet til at gøre begge dele, og tør at gå hen at spørge. 

Så selvom det er en rigtig ærgerlig situation du står i, så tænker jeg, at der også er noget positivt ved den: du har udvist mod til at handle, og næste gang tør du måske endnu mere.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Varme hilsner,

Stine