Kæreste du. 

Det kan jeg virkelig godt forstå, er helt vildt hårdt for dig at få at vide. Det er altid hårdt, når forældre går fra hinanden, både for børnene men også for forældrene selv. Når man er forelsket og starter en familie sammen, er man ofte helt sikker på, at det skal være for evigt, og at man altid vil passe sammen. Det er noget af det, der er aller smukkest ved at elske nogen, den der følelse af, at man bare er helt sikre på hinanden. Men sådan går det bare desværre ikke altid. Man går igennem mange forandringer igennem livet, også personlighedsmæssigt. Og måske møder man én person på et tidspunkt i livet, som man føler, man passer perfekt med, men efter mange år kan man have udviklet sig i helt forskellige retninger. Man kan have ændret sig så det pludselig bare ikke føles rigtigt længere. Kærligheden kan ofte stadig være der, fordi man jo har delt så mange år med hinanden, men man kan pludselig føle sig helt fremmed i forholdet. Måske man slet ikke kan se sig selv i det længere, måske man føler, man bare ikke passer sammen længere. Nogle par bliver sammen alligevel, nogle finder på løsninger, hvor de forbliver et par, men måske ser andre også eller bare har et mere venskabeligt forhold. Det kan virke som helt vanvittige løsninger, når man jo bare gerne vil have at ens forældre er lykkelige sammen, så man kan have den "perfekte" familie. Men man kan ikke tvinge forelskelse, og det er ikke den "perfekte" familie, hvis forældrene bare lader som om. Så er det måske netop bedre, at de prøver at gøre noget andet. De går jo ikke fra hinanden for at skabe ulykke, de går fra hinanden for at prøve at undgå ulykke.

Jeg kan virkelig stadig godt forstå, hvorfor du føler en vrede mod dem, og at de har brudt nogle løfter. Det tror jeg er helt almindeligt at føle, når ens forældre skal skilles. For det er jo mega svært, hele ens verden ændrer sig jo pludselig. Men det kommer altså ikke til at være en dårlig ting for evigt. Det kommer til at være hårdt i starten, for alle. Men efter noget tid, vil du også se, at dine forældre er glade. Måske er de endda gladere. Det er helt okay at være vred og skuffet. Det er jeg sikker på, at dine forældre også vil forstå. Men du må huske på, at de gør det bedste de kan. De gør det for at redde noget, ikke for at ødelægge noget. Det skal nok gå, og det skal nok blive bedre. Det er helt okay, at du har den reaktion, du har, det skal der være plads til. 

Husk, at du altid er velkommen her. Du må altid skrive igen eller komme i vores chat og snakke, hvis du får brug for det, og når det bliver svært og hårdt. Jeg håber det hele bliver bedre snart. Det er okay, at være ked af det. Det skal nok gå det hele.

Kærlige hilsner

Sophie