Kære du,

Tak for dit brev!

Du skriver, at du får rigtig mange følelser for drenge, men at du også mister følelserne hurtigt igen. Mens man er teenager, er det meget normalt, at man har rigtig mange forskellige følelser i kroppen på en gang, og at man hele tiden får følelser for en ny person. Dette skyldes, at både kroppen og hjernen udvikler sig virkelig meget gennem teenageårene. Kroppen er fyldt med hormoner, der får en til at føle og mærke nogle ting, man aldrig har følt og mærket før. Samtidig udvikler hjernen sig helt enormt, så man bliver gradvist mere moden og begynder at kunne se ting og tænke på nogle nye og anderledes måder end man kunne da man var barn. Så det, at du får mange følelser for drenge, men at de også forsvinder hurtigt igen er helt normalt og er en del af en sund udviklingsproces, hvor du ligeså stille finder ud af hvem du er, hvad og hvem du godt kan lide, og hvad du interesserer dig for.

Du skriver, at du nogle gange mister følelserne for drengen, fordi du kommer til at tænke på, hvad andre tænker om ham. Det lyder til, at det betyder noget for dig, hvad andre tænker om dig og det du gør. Som mennesker bekymrer vi os naturligt om, hvad andre mener og siger om os. For nogle fylder det mere end det gør for andre. Men det tidspunkt det fylder allermest for os alle, er i teenageårene. Her er vi meget optagede af, hvad andre mener og tænker om os, da vi lever i en konstant frygt for ikke at passe ind og for at blive lukket ude af gruppen og fællesskabet. Det er derfor meget normalt, at du går op i, hvad andre tænker. Dog tænker jeg, at det er vigtigt, at du også lytter til dig selv og mærker efter, hvad du synes og hvad du føler. Nogle gange er man nødt til at stå ved sig selv og gøre det man selv mener er rigtigt, også selvom de andre mener noget andet.

Du skriver, at du nogle gange mister følelserne for drengen, hvis du finder den mindste fejl ved ham. For mig lyder det til, at du er forholdsvis perfektionistisk og ved hvad du vil og hvad du ikke vil. Det er rigtig godt at være afklaret omkring, hvad man gerne vil have og ikke vil have. Hver gang man står i en situation, hvor man oplever, at det her er lige mig, eller det her er ikke lige mig, mærker man hvor ens grænser går, og lærer på den måde ligeså stille sig selv bedre at kende. Hvis man lytter til sig selv, bliver man på denne måde også klogere på, hvad man godt kan lide ved andre.

Det, at du hurtigt mister dine følelser kan også være et udtryk for, at dine følelser ikke stikker så dybt. Man kan sagtens føle sig tiltrukket af nogen uden det behøver at betyde, at man er forelsket i dem eller skal handle på det. Nogle gange er det måske ikke engang følelser man mærker, men derimod fysisk tiltrækning eller hormoner. I teenageårene kan det nogle gange være svært at mærke forskel på, hvad der er ægte følelser, hvad der er hormoner og hvad der er fornemmelser, der opstår fordi man udvikler sig både fysisk og mentalt. Derfor kan man også godt opleve, at ens følelser kommer og går meget hurtigt.

Det jeg tror, du skal tænke på er, at du lige nu er i gang med en fantastisk udviklingsproces. Du lærer dig selv bedre og bedre at kende, og du bliver mere og mere fortrolig med, hvad du godt kan lide og ikke kan lide, hvad du gerne vil have og ikke vil have, hvad du interesserer dig for og ikke interesserer dig for og hvad du mener og ikke mener.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Venligst,

Stine