føler mig besat

brevkassespørgsmål

føler mig besat

brevkassespørgsmål af
Josefie
17 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Med besat, så mener jeg selvfølgelig ikke dæmonisk besat, men jeg er ligesom "obsessed". Der er en person på min skole (ved ikke engang om det er en pige, dreng eller trans, så jeg omtaler bare personen "ham") som jeg er ret besat af.  Hver gang jeg ser ham får jeg nærmest sommerfugle i maven, men jeg mener ikke at jeg er sådan hverken romantisk eller seksuelt interesseret. Jeg prøver konstant at se ham, men holder det diskret når jeg basically stalker ham. Jeg har fået øjenkontakt et par gange, og jeg tror jeg har overbevist mig selv om at han har blinket til mig. like på den flirtende måde, bare diskret. Men jeg tror, det bare er min fantasi. Han er så smuk.  MEN MEN MEN det er da forkert af mig, ik? JEG HAR ALLEREDE EN KÆRESTE, og jeg elsker min kæreste over alt på jorden. han er alt jeg kunne ønske mig. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at konstant tænke på den anden person. JEG ER IKKE INTERESSERET. eller er jeg? Er det normalt? er det forkert af mig? hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej Josefine!

Tak for dit ærlige blik på fascination. Ja, jeg tænker du er fascineret af et andet menneske og det er ret normalt. Måske du kender det, at stirrer så fascineret på et menneske eller en gruppe, så du kommer til at gå ind i en dør, stolpe eller ligende. Det er en stærk drivkraft at være fascineret. Den hjælper dig med at spejle dig i hvem du er og hvad du drømmer om. Jeg tror du er glad for din kæreste, og selvom du har en kæreste er andre fyre stadig interessante. Alle fyre er forskellige. Og måske er "ham" fyren helt anderledes end andre fyre du har mødt. Det er spændende. Jeg tror, du skal se din fascination som en gave, ligesom når et lille barn bare står og stirrer på noget de ikke har set før. Udforsk det. Det er okay.

Selvom det kan føles helt forkert og skamfuldt, så er det normalt at opleve en fascination og interesse for en anden end ens kæreste. Man kan elske sin kæreste helt vildt, men stadig føle sit lidt tiltrukket af en anden. Det er helt okay og helt normalt, men selvfølgelig noget, du skal gøre dig nogle tanker om. Måske du endda kan snakke med din kæreste om det? 

Ønsker dig god udforskning

De bedste hilsner fra Anne-Sophie

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program