Erektion?

brevkassespørgsmål

Erektion?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus

Når jeg har stiv penis peger den næsten lige op mod navlen, det har længe været sådan og kunne egentlig godt tænke mig at vide om det er normalt. Jeg gad også godt vide om det kan blive et problem med sex når den peger sådan op.

Svar: 

Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at vide, om det er normalt, og om det kan blive et problem for dig, når du skal have sex.

Først og fremmest kan jeg sige, at det er helt normalt, at penis kan pege i en retning (opad/nedad eller til en af siderne), og hos mange buer den en smule. Du skriver, at det har været sådan længe, og jeg ved ikke, om det betyder, at det altid har været sådan. Hvis det ikke altid har, kan det også være et udtryk for, at din erektion er meget kraftig.

Hvorvidt det kan blive et problem med sex, er lidt svært at svare på. Det kan sagtens være helt problemfrit at dyrke sex, selvom penis buer i en retning, og hos andre kan det kræve en hjælpende hånd for at gennemføre et samleje. Hvis du har brug for at læse mere om det, kan du evt. kigge forbi her på Sexliniens hjemmeside, hvor de har skrevet lidt om det. Inde på siden skriver de noget om operation, og det er vigtigt for mig lige at sige, at fordi ens penis peger opad eller til siden betyder det ikke, at man skal have en operation. Det er som sagt helt normalt i de fleste tilfælde, og jeg håber, at du har mod på at have sex, når du føler dig klar til det. 

De bedste hilsner

Jeanette

Jeanettes billede
Jeanette fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program