Kære Olivia. 

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl om det, du har læst, faktisk er børneporno, så det er rigtig godt at du skriver herind. Jeg kan berolige dig med, at der i loven står, at når man taler om børneporno, så er det "utugtige fotografier eller film, andre visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, der har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje og ikke har givet samtykke, hvis de er fyldt 15 år" (§235). Der står faktisk ikke noget om, at det også gælder for nedskrevne historier - fiktive eller virkelige. Så derfor vil jeg ikke mene, at det, du har læst, er børneporno, og generelt at det ikke er børneporno, når det handler om fiktive historier.

Det er meget naturligt at få skyldfølelse eller dårlig samvittighed over at tænde på noget seksuelt, som man måske aldrig nogensinde ville udleve i virkeligheden. Det behøver ikke kun være fantasier, der handler om børn, det kan være hvad som helst - farlige, mærkelige eller skøre fantasier. Det er noget, rigtig mange mennesker har, så der er ikke noget mærkeligt eller forkert ved, at du har oplevet at tænde på noget, som du godt ved er forkert, hvis du udlevede det i virkeligheden. Det gør dig heller ikke til pædofil. Du er i en alder, hvor du højst sandsynlig gør dig en del tanker om sex og måske din egen seksualitet, og nogle fantasier kommer og går, mens andre bliver ved med at være der. 

Men det er selvfølgelig vigtigt at sige, at fantasier, som er ulovlige, hvis man udlever dem, skal forblive fantasier. Og særligt når det handler om børn, så må man heller ikke udleve fantasien ved at se andre udlever den - altså se børneporno. Det er også ulovligt. 

Jeg håber, at du er blevet beroliget lidt, og godt ved, at du ikke har gjort noget galt. Du er velkommen til at skrive til os igen, hvis du har flere spørgsmål eller tanker, du gerne vil dele. 

Mange hilsner Pernille