Er bange for at blive dømt

brevkassespørgsmål

Er bange for at blive dømt

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Hej Cyberhus, Jeg står i den situation, at jeg slog op med min kæreste for lidt under en måned siden. Grunden til at jeg gjorde det slut var fordi, at vores forhold ikke længere var det samme og fordi jeg var begyndt at få følelser for en ny fyr. Nu er det så bare sådan, min ekskæreste er stadig forelsket i mig og jeg er bange for hvordan han reagere når han finder ud af, at jeg allerede har været sammen med en ny fyr. Er det for tideligt at være seksuelt sammen med en ny fyr, efter en måned, og at have været sammen med i 1,5 år? Fik også en besked fra en "veninde" om, at hun havde hørt rygter om, at jeg havde været sammen med den nye fyr (hvilket passer). Mit dilemma ligger egentlig i, at jeg er bange for, hvordan andre vil reagere.. Vil folk betegne mig som "billig"? Bliver jeg stemplet som en luder, alle de grimme ting de unge kalder hinanden og vil folk snakke grimt bag min ryg. Den nye fyr, som jeg også tideligere har haft noget med, gør mig glad og vi kan begge to lide hinanden, så på nogle punkter er jeg fløjtende ligeglad med hvad andre siger, og på andre punkter er jeg en smugle skæmptisk. Hvad kan jeg gøre for at få denne usikkerhed væk? Og er det for tideligt at mig allerede at have været sammen med en anden? Mht. den meget forvirrede pige..

Svar: 

Hej forvirrede pige. 

Først og fremmest, så er det jo bare så dejligt at du er blevet forelsket igen og at I gør hinanden glade. Med hensyn til de andre, så syntes jeg du skal holde fast i at være fløjtende ligeglad med hvad de siger eller tænker. Du er sammen med en som du er glad for og det er det der tæller.

Man kan ikke rigtig stille nogle regler op for, hvornår og hvordan man må finde en ny kæreste/fyr, og nogle gange kommer kærligheden lidt ubelejligt.  
Men der er to ting, som jeg syntes at du skal tage højde for i dit dilemma her. 1:  Vær sammen med ham du er vild med og luk ørerne, hvis der er nogen som syntes at de skal have en mening om jeres forhold, det behøver andre mennesker ikke blande sig i. 2: Vær ordentlig overfor den fyr som stadig er forelsket i dig. Når jeg skriver det, så er det ikke fordi, at det ikke er ordentligt at finde en ny fyr kort tid efter man har afsluttet forholdet til den gamle fyr, men måske kunne det være en fin idé, hvis du fortalte din ekskæreste, at du så en ny fyr. Så er han forberedt på det, hvis han hører nogle af jeres venner snakke om det, eller hvis I møder hinanden og så har du været reel overfor ham hele vejen igennem. 

Held og lykke med forholdet. Jeg håber at du kunne bruge svaret til noget. 

Hilsen Marie

MarieHPs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program