En dreng

brevkassespørgsmål

En dreng

brevkassespørgsmål af
E
11 år
Oprettet 2 uger 1 time siden

Der er en dreng i min klasse og jeg havde en drøm om at han cyklede forbi mig og kom til at slå mig og den gang vi mødes med klassen det er i drømmen men så sagde han undskyld og så kun jeg merke at jeg måske havde en crush på ham og jeg bliver også ved med at stirre på ham i virkeligheden og han får mig til at grine og jeg har drømt om ham 5 gange nu plis Hjelp mig

Svar: 

Hej E!

Tak for dit spørgsmål – det lyder til, at du går rundt med mange spændende tanker og følelser lige nu! Det er helt normalt at blive forvirret, når man begynder at opleve de her ting, især hvis det er første gang, du føler sådan for nogen.

At drømme om en person flere gange kan godt betyde, at du tænker meget på ham i din hverdag, dog behøver det ikke betide noget. Dog vil jeg sige, at det at han får dig til at grine og være glad, godt kunne lyde som om du har fået et crush på ham. Det er meget naturligt at man begynder at lægge mere mærke til at en person er sød og sjov, når man er blevet intresseret i dem.

Når du stirrer på ham eller drømmer om ham, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal gøre noget ved det lige nu. Nogle gange er det nok bare at mærke efter og finde ud af, hvordan du egentlig har det. Du kan overveje at bruge lidt tid på at tænke over, om du måske kunne tænke dig at blive tættere med ham – fx at snakke mere med ham eller lave noget sammen i klassen.

Hvis du er nervøs for, hvordan han ville reagere, er det også helt okay at tage det stille og roligt. Måske kan du starte med at finde små måder at være omkring ham på – fx tale lidt mere med ham i frikvarteret eller finde en fælles interesse, som I kan snakke om. På den måde kan du lære ham bedre at kende.

Det vigtigste er at lytte til dine egne følelser og tage det i det tempo, der føles rigtigt for dig. At have et crush kan være spændende, men det kan også gøre én lidt forvirret. Husk, at det er helt normalt, og at mange oplever de samme ting. Det er også helt okay at have et crush på afstand uden at gøre noget ved det. Man kan sagtens have et crush uden nødvendigvis at have behov for at komme i et forhold med personen, man kan lide.

Husk, at der ikke er en forkert måde at have et crush på, så længe man er respektfuld og ikke gør personen, man kan lide, ukomfortabel. Det er en del af det at lære sig selv og sine følelser at kende. Held og lykke med det!

De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus

cyberhuskarolinebs billede
Juni fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program