Kæreste dig, 

Kærligheden er både det evige behov vi søger opfyldt, men samtidig også noget, der kan forvolde os stor smerte og frustration. De fleste mennesker søger kærligheden, og de fleste mennesker oplever at finde den på flere forskellige måder med forskellige mennesker. De fleste oplever også den smerte og forvirring, der næsten er uundgåeligt, når man bryder med kærligheden. I tiden efter et brud med en kæreste, kan det være meget normalt at gå igennem en form for stadier. I starten kan det føles ret fint, man er ret sikker på, det var det rigtige, og man er egentlig okay med beslutningen. Men jo længere tid, der går, jo mere husker man kun de gode ting man havde sammen, og man begynder at mærke, hvor meget man egentlig savner den anden - eller måske bare det at have en anden. Kæmper man sig igennem denne periode, når man ofte til den grundlæggende accept, hvor man bliver klar til at komme videre. Men det kan være rigtig svært at nå dertil, og det kan sagtens være, man i lang tid går og er meget i tvivl om, om man burde finde sammen igen. 

Selvfølgelig er der ingen mennesker, der er ens, og derfor heller ikke én bestemt måde, vi alle sammen går igennem brud på. Men for mange, kan processen nok være lignende. Ud fra det, du skriver, synes jeg, det lyder som om, du er i den periode, hvor du savner din eks-kæreste, husker alle de gode ting, I havde, og hele tiden er i tvivl om, om det nu også var det rigtige valg at gå fra hinanden. Det lyder som om, du tænker rigtig meget på hende og er meget splittet mellem gerne at ville videre, men samtidig rigtig gerne at ville have kontakt med hende og måske mærke, om der stadig er noget. Det kan jeg helt sikkert godt forstå, og jeg forstår også godt, at du er i tvivl. Også fordi I, som du skriver, bor i samme by, så der er faktisk altid en eller anden reel risiko for at skulle se hende - det gør det bestemt ikke lettere at få hende ud af tankerne så. Så det giver rigtig god mening, at du tænker rigtig meget på hende. 

Jeg kan ikke fortælle dig, om du skal gøre det ene eller det andet - kontakte hende eller glemme hende. Det er noget, du skal gøre op med dig selv, og det kan sagtens tage en del tid og energi. Nogle gange kan man godt, når man ikke har set den anden i lang tid, få bygget sådan en ide op inde i hovedet om, hvordan de er - måske de lige er liiiidt mere fantastiske inde i hovedet, og måske man husker forholdet som lidt bedre, end man måske følte dengang. Derfor tror jeg også, det kan være en stor hjælp at mødes og snakke, så det billede man har af dem i hovedet passer bedre til realiteten. At mødes kan også give mulighed for at mærke efter i kroppen og mærke de følelser, der dukker op, når man ser dem og snakker med dem. Måske der ikke sker særlig meget i dig, når du ser hende, måske der sker en masse. Jeg tror desværre, det er sådan med menneskehjernen, at når vi først har fået en tanke, så er den virkelig svær at komme af med igen. Så når først, du er begyndt at tænke over, om der måske var mulighed for at finde sammen igen, så er den nok svær at få ud af hovedet, før du undersøger det. Måske det er noget, du kunne snakke med hende om? Selv hvis hun ikke har det på samme måde, kan det måske være en hjælp. Måske det er lige det, du har brug for, for at kunne komme videre? 

Jeg håber virkelig, at det hele løser sig for dig og bliver lidt lettere. Jeg håber, at mit svar giver dig mulighed for at tænke lidt og hjælper dig bare en smule på vej. Du må altid skrive igen, og du er også meget velkommen i chatten til en snak! 

Sophie