Dårlige tanker

brevkassespørgsmål

Dårlige tanker

brevkassespørgsmål af
Sofie
20 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

Hejsa 

Jeg skriver på vegne af både mig og min fætter. Min fætter er 20 år gammel og har ikke haft en nem opvækst. Han har aldriv kunne finde støtte hos forældre, og finder det mest hos venner. Han er begyndt at få selvmordstanker og vil gerne have hjælp. Han har ikke den store tiltro til psykologer, som han bare snakker med. Han har overvejet at indlægge sig selv på den lukkede, men det er så her jeg har et spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med. 

Findes der nogle hjem/opholdssteder, hvor Han ville kunne få hjælp og som er et døgntilbud? 

Svar: 

Hej Sofie & fætter,

 

Først og fremmest vil jeg sige, at det er rigtig godt, at I har skrevet ind til os. Det lyder til, at I slås med nogle ting, som I ikke skulle have været udsat for. Du siger, at du skriver på vegne af både dig og din fætter. Skal det forstås, at I begge har haft svær opvækst, og er begyndt at få selvmordstanker? Fordi jeg er i tvivl om dette, skriver jeg til jer begge og ikke kun din fætter.

 

Du fortæller at I har haft svært ved, at finde støtte hos jeres forældre. Som forældre har man et ansvar og er forpligtet til at tage det ansvar. Forældre skal tage sig af deres børn på alle mulige måder. Socialt, økonomisk, juridisk, følelsesmæssigt osv. Hvilket jeres også skulle have gjort og bør gøre fremover. 

 

Derfor synes jeg det lyder rigtig godt, når du skriver at I har kunne finde støtte hos jeres venner og veninder. Det er altid godt med nogle gode og forstående venner, som kan hjælpe en i svære tider. 

 

Din fætter har gået til psykolog, men uden held. De snakker bare, som du skriver. Det virker til, at han har været ret uheldig hvad det angår. Du fortæller at han har overvejet, at lade sig indlægge. Om han skal lade sig indlægge kan jeg ikke sige, men jeg synes det lyder til, at han skal kontakte nogen, som han kan have en samtale med. Og bl.a. få snakket om hvorvidt han skal lade sig indlægge.. Selvmordstanker er ikke noget man skal tage let på. Derfor er det vigtigt, at I kontakter professionelle som ved noget om lige præcis det her. I kan søge hjælp her https://www.livslinien.dk/. I kan også søge hjælp hos egen læge, eller i den kommune i hver især bor i. Alle kommuner har anonym rådgivning til unge. Men jeg vil helt klart anbefale jer, at kontakte livslinjen først. De har mange års erfaring. I kan både ringe til dem eller chatte med dem, og også bare finde viden på deres hjemmeside. Det er helt op til jer.

 

Livlinjen vil også kunne hjælpe jer ift. at finde frem til, om der findes hjem eller opholdssteder (døgninstitutioner) som kan hjælpe din fætter. På grund af vores anonymitetspolitik kan jeg ikke selv gå ind og finde et døgntilbud i den kommune, I bor i og dermed henvise til et opholdssted.

 

Jeg håber inderligt, at I kommer jeres problemer til livs. Alle har fortjent et godt liv, inklusiv dig og din fætter.

 

De bedste hilsner

 

Johan

Johan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program