Drenge

brevkassespørgsmål

Drenge

brevkassespørgsmål af
Detvedjegikke
12 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Hej jeg er en pige på 12 år. Hvordan ved man hvis en dreng kan lide én?? Kh miggg

Svar: 

Kære miggg,

Hvordan man ved om en dreng kan lide en, er et af de spørgsmål, der er svære at give et klart svar på. Hvis du vil være 100% sikker er den eneste vej, at spørge ham. Men hvis du ikke helt har mod på det, er der nogle tegn du kan kigge efter.

Ofte når en dreng crusher på en pige, vil han søge kontakten med hende. Fx ved at tale med hende i frikvarterene, forsøge at komme i gruppe med hende i timerne, snappe med hende og skrive med hende på sms og messenger. Tit vil han også sætte sig tæt på pigen eller "komme til" at gå ind i hende, så han kan få lov at røre lidt ved hende. Måske sørger han for, at havne i situationer, hvor han "tilfældigvis" kommer til at skulle snakke med eller være tæt på hende. Han vil vise interesse i hende, og grine af hendes jokes - også de dårlige. Og hvis han er meget modig, vil han måske forsøge, at få noget alenetid med pigen, så de kan snakke sammen, bare de to.

Alle disse tegn, er nogle du kan kigge efter, men hvis du vil være helt sikker på et klart svar, er du nødt til at spørge ham direkte.

Jeg håber du blev klogere og kan bruge svaret til noget.

Rigtig god dag!

Venligst,

Stine

StineHs billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program