Drøm

brevkassespørgsmål

Drøm

brevkassespørgsmål af
Isabella
14 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hvad skal man gøre hvis man drømmer om sin eksflirt, som er kærester med min veninde. De blev kærester efter de havd kysset og efter at der ikke rigtig skete noget mellem os kun at vi skrev sammen, selv om jeg ikke var klar over det på det tidspunkt. Jeg blev rigtig ked af det og snakkede ikke med veninden i et halv år, heller ikke ham over besked. Vi kom ikke sammen, for vi gjorde ikke rigtig noget begge to for at det skulle fungere.. Men selv om jeg nok viste hvordan det endte, så elskede jeg at vi skrev sammen. Hvad skal jeg gøre.. For jeg vil gene slippe for at drømme om min venindes kæreste og sådan jeg stadig ikke tænker på ham og kommer over det.

Svar: 

Hej

Jeg forstår godt, at du gerne vil holde op med at drømme om din eksflirt, især når han nu er blevet din venindes kæreste.

Det lyder til, at du troede, at I havde mere sammen, end han gjorde, i hvert fald blev han kærester med din veninde. Efter det skrev du ikke med nogen af dem i et halvt år, fordi du blev ked af det. Det må have været træls for dig, at din veninde og ham, du troede var din flirt, pludselig blev kærester, så det er helt forståeligt, at du droppede kontakten lidt.

Nu lyder det som om, at du er startet med at skrive med veninden igen, men at du stadig ikke skriver med din eksflirt, selvom du savner det.

På mig lyder det som om, at du på den ene side gerne vil skrive med ham igen, men på den anden side vil du gerne holde op med at tænke på ham. Måske du (stadig) er en smule forelsket i ham? Hvis du er det, kan det godt være hårdt at skrive med ham igen. Så kan du evt. prøve at finde en anden, som du kan skrive med om de samme ting, som du ville have skrevet med ham om. Hvis du ikke længere har den type følelser for ham, kan du evt. begynde at skrive med ham igen, hvis du har lyst. Du skal nok være opmærksom på, hvad din veninde synes om det, hvis du gerne vil beholde hende. Måske bryder hun sig ikke om, at hendes kæreste skriver med en tidligere flirt.

Hvis du ikke har lyst til at skrive med ham igen, men bare gerne vil holde op med at tænke på ham, er det lidt sværere. Det er meget svært at styre sine egne tanker, følelser og drømme. Ofte handler drømme om noget som har betydning for en lige nu, så dine drømme om ham vil sandsynligvis forsvinde eller blive færre, når du tænker mindre på ham i løbet af dagen. 

Måskedet kunne være godt for dig at fokusere på nogle andre ting og måske finde en ny flirt. Der findes desværre ikke noget vidundermiddel for at komme sig over nogen, men følelserne kommer næsten altid i baggrunden med tiden, især hvis man prøver at fokusere på noget andet.

Med venlig hilsen

Luna

Lunas billede
Luna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program