Kære du.

Hvor er det dejligt, at du er forelsket. Det er en helt fantastisk følelse, men jeg kan også godt forstå, at det giver anledning til en del tanker og måske også en smule usikkerhed og nervøsitet. Specielt når man står foran det første rigtige møde og ikke rigtig ved, hvad man skal forvente.

Du skriver, at I havde planlagt at mødes i weekenden, og jeg håber, at det gik rigtig godt, men lad os alligevel snakke lidt om det, du var og måske stadig er nervøs for. Jeg kan som sagt virkelig godt forstå, at du er nervøs for hvad han tænker om dig, når I endelig mødes. Det kan være så nervepirrende at mødes første gang, fordi selvom man har skrevet sammen i et stykke tid, så er det alligevel noget andet når man står ansigt til ansigt, men mit bedste råd er altid at være dig selv. Du skriver selv, at hvis I skal mere, så skal I reelt lære hinanden at kende, og derfor tænker jeg, at der ikke er nogen grund til at forsøge at være en anden. Du er den, du er, og hvis det er meningen, at det skal være jer to, og at I skal være kærester, så vil han elske dig præcis, som du er.

Og hvis det ikke går til held, og at I ikke føler, at det skal være jer alligevel, så er det også okay. Så er du den erfaring rigere, og så ved du måske mere om, hvad du synes om hos en fyr, og hvad du gerne vil have i et forhold, og så kommer der en anden fyr en dag, som vækker sommerfuglene i maven igen. Det er jeg sikker på. Derfor er det selvfølgelig ikke sjovt, når man står i det, og skal sige farvel til en, som man holder af, men som jeg ser det, så må man ikke lade frygten for at blive såret holde en tilbage fra at give kærligheden en chance.

Så kast dig ud i det, giv det en chance, vær 110% dig selv, og se hvor det bærer hen!

Jeg håber, at mit svar kan give dig lidt ro i maven, og jeg sender tusind gode tanker din vej.

Mange hilsener fra Amanda