Kære Lukas.

Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være, at andre mennesker skal bestemme hvor man skal bo og hvem man skal bo sammen med. Det må slet ikke være særlig rart, så jeg kan godt forstå, at du er ked af det.

Jeg tror, at kommunen og dine forældre tænker på dig og hvad der vil være det bedste for dig lige nu. Så selvom det måske ikke virker sådan, så har de nok truffet beslutningen om, at du skal bo ved din dagplejemor, fordi de håber, at du vil få det bedre der. Jeg kunne forestille mig, at dine forældre ville ønske, at de kunne have dig, men der er nok noget der gør, at det er svært for dem at tage sig af dig lige nu. Det handler nok ikke om dig, men om dem.

Jeg tænker, om du kan fortælle nogen om, hvordan du har det og at du er rigtig ked af, at du ikke har haft et valg om, hvad der skulle ske? Måske der ikke sker nogle ændringer, men det er vigtigt, at du ikke går med de tanker selv. Måske du har en lærer eller pædagog, som du kan snakke med, og måske de kan hjælpe dig med at fortælle kommunen, hvordan du har det med, at du ikke selv har et valg. Jeg synes, at det er vigtigt, at kommunen ved, at du er ked af det over, at du ikke selv kan bestemme noget. De er de voksne, og har et ansvar for, at du har det godt, så derfor er det vigtigt, at de ved, hvordan du har den med de beslutninger, de træffer for dig. 

Husk også, at du kan komme ind i vores chat og snakke. Det kan være svært at flytte et nyt sted hen, og det er naturligt at savne sine forældre, men tit hjælper det rigtig meget at fortælle andre om, hvad der er svært.

De bedste hilsner Pernille