Dagdrømmer jeg?

brevkassespørgsmål

Dagdrømmer jeg?

brevkassespørgsmål af
Victor
21 år
Oprettet 2 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus, Jeg har før skrevet til Jer i en anden kategori, men fik samtidigt også lyst til at fortælle om mine fremtidsdrømme, for jeg har fundet verdens bedste chef, nu hvor jeg har fundet ud af at I eksister, så tak til min bedste ven for at anbefale mig og chefen for hinanden. For to år siden afsluttede jeg min HHX og valgte derefter at udleve et sabbatår hos et lokalt reklamebureau, hvor jeg er ansat som webprogrammør, som jeg dog kun har nørdet med i fritiden og har lært at arbejde med photoshop og de andre grafiske programmer Her har jeg mødt nogle fantastiske søde, sjove og ikke mindst den herligste chef af alle chef'er i verden tror jeg godt jeg tør sige. Jeg føler virkelig mig virkelig taget godt i mod og har også fået et super godt forhold til samtlige kollegaer. SÅ FEDT!!! Min chef har tilbudt mig om at starte i lære som mediegrafiker, og hvis jeg består er jeg sikret en plads hos ham. Min chef har bestilt både en stationær og bærbar mac til mig, samt en masse andet udstyr, så jeg kommer absolut ikke til at mangle noget. Og han har samtidigt sagt at hvis jeg får brug for bil til og fra uddannelsesstedet sætter han også en firmabil til rådighed. Alle tidligere elever har fået det samme udstyr og tilbud. Jeg tør bare ikke tro det. For jeg føler mig virkelig mere end MEGA HELDIG og må bare ud med glæden og begejstringen. Vi har de bedste personalefordele med fri frokost og frugt hver dag, plus at han betaler for at vi kan benytte et vand- og wellnesscenter dagligt. Vi har sundhedsordning og en god pensionsordning, ikke at jeg har sat mig ind i lige dette punkt. Vi afholder ved hver højtid en familiesammenkomst hvor vi må tage påhæng og børn med, hvor der afholdes ofte frokost (alkoholfri) og f.eks. julegaver til os alle også kærester og børn får også fine og store julegaver. For som han siger, så er de jo også en del af firmaet, ved at vi der er ansatte jo bruger tid på jobbet hos ham. Han har ligeledes arrangeret med et fast kendt bøfhus i vores by, at der med en turnusordning mellem os ansatte må tage ud og spise om fredagen med påhæng/familie igen med alt betalt (bortset fra alkohol). Her i sommers, på min første sommerfest med dem, var vi indlogeret på et rigtigt lækkert landsted i Sverige, som var nærmest en scene fra Emil fra Lønneberg, hvor vi igen var samlet med påhæng og børn. Alt var med all-included (bort set fra alkohol) Sidste år var det et ophold i det sydlige Tyskland, hvor de ligeledes fik alt betalt. Mine forældre er dog ikke så begejstret som jeg selv er. Særligt vil min mor gerne at jeg enten læser økonomi eller jura, og har udtrykt sig at der ingen fremtid er som grafiker. Og de kan ikke forstå hvordan han har råd til at betale for alle personalegoderne vi får. Derfor frygter hun også at det en dag lukker med et kæmpe brav. Jeg ved godt at man som økonom, revisor eller advokat har muligheden for at tjene gode penge og få sig et godt sted, men jeg tvivler stadig på at nogen i disse brancher får så meget kærlighed af deres chef målt i alle vores personalegoder – for vi stortrives her alle 16. Mit dilemma og spørgsmål er om det her er sundt for mig mentalt, for det har samtidigt sat en masse fremtidsdrømme for mig. Jeg er begyndt at spejler mig i chefen. Jeg vil være som ham og vil have samme midler til rådighed til at kunne give andre samme glæder og være så beundret af de ansatte, som han er. Men min drøm er at blive hans efterfølger eller overtage forretningen. Han er dog kun 44 år gammel, og startede op som enkeltmandsvirksomhed med gammelt og brugt udstyr, og nu er vi 16 ansatte med alverdens nyt udstyr. Kan man træne og tilvende sig sin personlighed til at blive sådanne en god chef ved at kopier ham? Det er ikke noget jeg har talt om før eller med nogen. Men jeg føler virkelig bare at jeg vil være som ham på alle de her måder som han behandler os på. Min chef har engang sagt at man godt kan kopier, men at kopien aldrig bliver samme succes som originalen, hvilket også gør mig en smule bange, for jeg er nærmest besat af at skal være som ham. Hvad gør jeg? Samtidigt har jeg et andet spørgsmål, for der står ikke i vores kontrakt, at vi ikke må drikke alkohol i fritiden, men han vil ikke se eller høre om at vi har været fulde og dummet os over for andre eller hvis vi skulle møde kunder i byen. Nu er jeg jo relativ ung og jeg går tit ud med vennerne og min veninde, som jeg flirter med. Min bedste ven, som også er ansat i firmaet, og jeg kan nu godt lide at få lidt sprut og øl, og vi har flere gange været godt fulde når vi har været i privaten. Men min veninde vil have at vi skal i byen og drikke os fulde, for at der var mere gang i den. Jeg er bare MEGA bange for at drikke mig fuld disse steder, for jeg frygter at jeg vil skade firmaet i tilfældet af at en situation vil opstå. Min far mener ikke at han kan kræve sådanne ting af os, og at det er ulovligt hvis det stod i vores ansættelseskontrakt. Så kan man virkelig godt forlange, at vi ikke må drikke hjernen ud og feste natten lang uden at tænke på evt. at der kan være kunder tilstede? Jeg håber virkelig at I kan mærke min glæde og begejstring for min ansættelse, men også min fascination af min chef. For ærligt er det som besættelse af ham. Hilsen Victor

Svar: 

Kære Victor

Hvor er det fedt at du skriver igen. Det viser at det tidligere har hjulpet dig, og det er jeg rigtig glad for at læse.

Samtidig lyder det også til at det virkelig er drømmejobbet du har fundet, hvor du virkelig føler dig tilpas!

Jeg deler dit brev lidt op, for at gøre det mere overskueligt for dig.

Kan du blive som ham?

Som din chef siger, så bliver man sjældent lige så god som originalen hvis man kopierer. Men det betyder ikke at du ikke kan lære af hans værdier og tage dem til dig, og leve  efter at behandle andre godt og sætte pris på dem. Vi lærer alle af hinanden og kopierer hinanden rundt omkring. Vi ser andres værdier og lærer af dem og tager nogle naturligt til os, fordi vi kan se det giver mening

Jeg tænker det er rigtig godt at du har lyst til at se nogle værdier og lære at bruge dem i dit eget liv. Særigt værdien af andres arbejde når man arbejder for en. Så hvis du fortsætter med at se hvordan andre gør i hverdagen, kan du stille og roligt lære at få det ind i din hverdag. Du er stadig ung og ved at finde ud af hvem du gerne vil være, og ikke mindst hvordan du gerne vil være. Her har du en god mulighed for særligt at lære en god respekt for andre mennesker. At sætte pris på det andre gør for dig osv.

At drikke i privaten

Igen ser jeg her, at din chef sætter grænser på arbejdspladsen. Der må ikke drikkes i arbejdstiden og der sættes tydelige rammer for hvordan i må opføre jer. Det synes jeg faktisk er rigtig fornuftigt. Især at han siger, at han ønsker ikke der bliver delt druk historier på arbejdspladsen. Han udviser her direkte rammer og grænser på den arbejdsplads han har skabt og det er en rigtig god ting. Så ved man hvad man har at gøre med.

Han kan ikke på den måde styre, hvad du gør i privaten. Hvis i fx har arbejdstøj med navn fra firmaet, er det god kotume ikke at bære det i fritiden hvor man fx drikker eller andet der hvor man risikerer at dumme sig, som kan sættes i forbindelse med firmaet. Det er fuldt ud fair at have denne ramme.

Men hvis du er helt privat når du har fri, ikke bærer arbejdstøj osv som kan relatere dig til dit arbejde, ja så må du gerne drikke, så længe der ikke tales om det på arbejdspladsen.

Måske han har dårlige erfaringer med hvordan ansatte har siddet og talt om det på arbejdet og det er gået ud over kvaliteten af det arbejde der udføres, og derfor er der sat en ramme.

Der kan være mange grunde til at han har det på den måde og sat den ramme, og det bedste svar får du nok ved at spørge ham ærligt om det. Og respektere hans svar ikke mindst!

I forhold til at du risikerer at møde kunder ude i bylivet, det vil jo altid være en risiko, ligegyldigt hvilket erhverv man har. Så længe man er professionel på arbejde, ja så kan chefen på den måde ikke bestemme over dit privatliv. Men begynder der at florere billeder, historier eller andet, vil din chef kunne tale med dig om det og så finde frem til en fælles forståelse af det.

Besættelse af chefen

Jeg vælger at tage din sidste sætning med her, og skriver lidt om det. Det er vigtigt at du får talt med nogen om at finde en fornuftig vej i den inspiration du har for din chef. Så det ikke ender i en reel besættelse af ham, som kan spænde ben for dit arbejdsliv.

Så i forhold til det jeg skrev tidligere, prøv og find de vigtigste kvaliteter du ser hos ham, lær af dem, uden direkte at kopiere dem, og find ud af hvem du ønsker at være som menneske. Hvilke værdier vil du gerne have med i dit liv. Hvordan vil du gerne ses og forståes af andre mennsker og hvordan ønsker du at behandle andre mennesker.

Grundlæggende er det enormt vigtigt at vi behandler andre mennesker med respekt og forståelse af dem som mennesker. Men at direkte kopiere andres adfærd kan blive en farlig ting. Hellere få nogle gode værdier ind i hverdagen og det liv du ønsker at leve.

Jeg håber at det hjælper dig lidt på vej i alt det her, og så vil jeg sige tillykke med dig job, og håber du finder dig godt tilpas og lærer at finde nogle gode vaner osv i hverdagen, så du kan fastholde jobbet og skabe dig en familie osv på sigt, ud fra de værdier du ønsker skal være i dit liv. Du lyder til at være rigtig godt på vej!

Hilsen fra Rose

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program