Hej Cyberhus, Jeg har før skrevet til Jer i en anden kategori, men fik samtidigt også lyst til at fortælle om mine fremtidsdrømme, for jeg har fundet verdens bedste chef, nu hvor jeg har fundet ud af at I eksister, så tak til min bedste ven for at anbefale mig og chefen for hinanden. For to år siden afsluttede jeg min HHX og valgte derefter at udleve et sabbatår hos et lokalt reklamebureau, hvor jeg er ansat som webprogrammør, som jeg dog kun har nørdet med i fritiden og har lært at arbejde med photoshop og de andre grafiske programmer Her har jeg mødt nogle fantastiske søde, sjove og ikke mindst den herligste chef af alle chef'er i verden tror jeg godt jeg tør sige. Jeg føler virkelig mig virkelig taget godt i mod og har også fået et super godt forhold til samtlige kollegaer. SÅ FEDT!!! Min chef har tilbudt mig om at starte i lære som mediegrafiker, og hvis jeg består er jeg sikret en plads hos ham. Min chef har bestilt både en stationær og bærbar mac til mig, samt en masse andet udstyr, så jeg kommer absolut ikke til at mangle noget. Og han har samtidigt sagt at hvis jeg får brug for bil til og fra uddannelsesstedet sætter han også en firmabil til rådighed. Alle tidligere elever har fået det samme udstyr og tilbud. Jeg tør bare ikke tro det. For jeg føler mig virkelig mere end MEGA HELDIG og må bare ud med glæden og begejstringen. Vi har de bedste personalefordele med fri frokost og frugt hver dag, plus at han betaler for at vi kan benytte et vand- og wellnesscenter dagligt. Vi har sundhedsordning og en god pensionsordning, ikke at jeg har sat mig ind i lige dette punkt. Vi afholder ved hver højtid en familiesammenkomst hvor vi må tage påhæng og børn med, hvor der afholdes ofte frokost (alkoholfri) og f.eks. julegaver til os alle også kærester og børn får også fine og store julegaver. For som han siger, så er de jo også en del af firmaet, ved at vi der er ansatte jo bruger tid på jobbet hos ham. Han har ligeledes arrangeret med et fast kendt bøfhus i vores by, at der med en turnusordning mellem os ansatte må tage ud og spise om fredagen med påhæng/familie igen med alt betalt (bortset fra alkohol). Her i sommers, på min første sommerfest med dem, var vi indlogeret på et rigtigt lækkert landsted i Sverige, som var nærmest en scene fra Emil fra Lønneberg, hvor vi igen var samlet med påhæng og børn. Alt var med all-included (bort set fra alkohol) Sidste år var det et ophold i det sydlige Tyskland, hvor de ligeledes fik alt betalt. Mine forældre er dog ikke så begejstret som jeg selv er. Særligt vil min mor gerne at jeg enten læser økonomi eller jura, og har udtrykt sig at der ingen fremtid er som grafiker. Og de kan ikke forstå hvordan han har råd til at betale for alle personalegoderne vi får. Derfor frygter hun også at det en dag lukker med et kæmpe brav. Jeg ved godt at man som økonom, revisor eller advokat har muligheden for at tjene gode penge og få sig et godt sted, men jeg tvivler stadig på at nogen i disse brancher får så meget kærlighed af deres chef målt i alle vores personalegoder – for vi stortrives her alle 16. Mit dilemma og spørgsmål er om det her er sundt for mig mentalt, for det har samtidigt sat en masse fremtidsdrømme for mig. Jeg er begyndt at spejler mig i chefen. Jeg vil være som ham og vil have samme midler til rådighed til at kunne give andre samme glæder og være så beundret af de ansatte, som han er. Men min drøm er at blive hans efterfølger eller overtage forretningen. Han er dog kun 44 år gammel, og startede op som enkeltmandsvirksomhed med gammelt og brugt udstyr, og nu er vi 16 ansatte med alverdens nyt udstyr. Kan man træne og tilvende sig sin personlighed til at blive sådanne en god chef ved at kopier ham? Det er ikke noget jeg har talt om før eller med nogen. Men jeg føler virkelig bare at jeg vil være som ham på alle de her måder som han behandler os på. Min chef har engang sagt at man godt kan kopier, men at kopien aldrig bliver samme succes som originalen, hvilket også gør mig en smule bange, for jeg er nærmest besat af at skal være som ham. Hvad gør jeg? Samtidigt har jeg et andet spørgsmål, for der står ikke i vores kontrakt, at vi ikke må drikke alkohol i fritiden, men han vil ikke se eller høre om at vi har været fulde og dummet os over for andre eller hvis vi skulle møde kunder i byen. Nu er jeg jo relativ ung og jeg går tit ud med vennerne og min veninde, som jeg flirter med. Min bedste ven, som også er ansat i firmaet, og jeg kan nu godt lide at få lidt sprut og øl, og vi har flere gange været godt fulde når vi har været i privaten. Men min veninde vil have at vi skal i byen og drikke os fulde, for at der var mere gang i den. Jeg er bare MEGA bange for at drikke mig fuld disse steder, for jeg frygter at jeg vil skade firmaet i tilfældet af at en situation vil opstå. Min far mener ikke at han kan kræve sådanne ting af os, og at det er ulovligt hvis det stod i vores ansættelseskontrakt. Så kan man virkelig godt forlange, at vi ikke må drikke hjernen ud og feste natten lang uden at tænke på evt. at der kan være kunder tilstede? Jeg håber virkelig at I kan mærke min glæde og begejstring for min ansættelse, men også min fascination af min chef. For ærligt er det som besættelse af ham. Hilsen Victor