Blodprop
Blodprop
Hey for lidt over 2 måneder siden fik min bedstefar en blodprop jeg er rigtig ked af det men føler at være gang jeg vil snakke med min bedste om det så bliver hun ked af det men ingen forstår hvordan jeg har det for de har et sommerhus som de vil sælge men det vil jeg ikke have for vi har så mange mindre der fra og de har haft det siden jeg blev født så ved ikke hvad jeg skal gøre
Kære Amanda
Jeg kan godt forstå du er rigtig ked af det. Det er så hårdt at miste et menneske, man holder rigtig meget af. Derfor er det også helt naturligt, at du og din bedstemor bliver rigtig kede af det.
Jeg tror det er vigtigt at huske på, at det er okay, at blive ked af det. Og selv om din bedstemor bliver rigtig ked af det, behøver det ikke at betyde, at hun ikke vil snakke om din bedstefar, eller hvordan du har det. Jeg tænker faktisk at det lige omvendt kan være rart for din bedstemor at dele sine tanker og sin sorg med andre. Så selvom hun bliver ked af det, synes jeg ikke du skal lade være med at snakke om din bedstefar. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det kan faktisk godt hjælpe, at være kede af det sammen. Det kan sagtens hjælpe én igennem de første svære måneder.
Jeg kan godt forstå, at du bliver særlig ked af at de gerne vil sælge deres sommerhus, hvor du har en masse gode minder fra. Jeg kender selvfølgelig ikke årsagen til at huset skal sælges, men måske er det netop en masse minder, der gør at din bedstemor synes at det er for svært at beholde huset? Måske synes hun det er mærkeligt at være i huset uden din bedstefar, og derfor hellere vil af med det?
Husk at minderne om din bedstefar, bor indeni dig. Selvfølgelig kan der være steder og ting der gør minderne stærke. Men i sidste ende bor de alle sammen indeni dig. Og de oplevelser og øjeblikke I har haft sammen, forsvinder ikke, selv om huset måske ikke længere er der. De bor indeni dig, og der vil de altid være.
Kære Amanda. Du skal vide at det er helt naturligt at være ked af det, og savne et menneske man har holdt af. Med tiden, bliver det lettere at savne. Med tiden vil de gode minder være dem der fylder, når du tænker på din bedstefar, og ikke sorgen, som det nok er nu. Det tager tid, og det er helt okay. Snak med dine forældre og din bedstemor, om hvordan du har det. Også selv om de også bliver kede af det. Det gør ikke noget. Det kan også være du har gode veninder eller venner, som også har prøvet at miste en bedsteforældre? Det vigtigste er, at du ikke går alene med de her tanker, for de er så naturlige og normale.
Gode hilsner Maya