Børns rettigheder

brevkassespørgsmål

Børns rettigheder

brevkassespørgsmål af
M
17 år
Oprettet 2 år 11 måneder siden

Hej Jeg har et rimelig stort problem der fylder ret meget. Det drejer sig om min kæreste og jegs rettigheder. Jeg er lige fyldt 17, mens hun fylder 17 til januar. Der sker altså det at vi skriver rigtigt meget sammen, hvilket vi begyndte på for ca. 3 1/2 måned siden. Vi skriver på snapchat og på facebooks messenger. Vi var i starten meget generte omkring det at være sammen, da vi egentlig ikke mødte hinanden i virkeligheden, men blev sat sammen af en fælles veninde. Vi har derfor ikke mødt hinandens forældre endnu. Det der så går galt er, at hun gør noget hun ikke må, og får inddraget sin elektronik af sin mor og papfar, som hun bor sammen med. Det har de selvfølgelig ret til at gøre, men det efterfølgende stiller jeg spørgsmåltegn ved. Jeg vidste ikke, at hun havde fået taget sin elektronik, så jeg skrev bekymret til hende og spurgte hvorfor hun dog ikke svarede. ALLE mine beskeder blev nemlig åbnet. Alle mine snaps til hende sad moren og papfaren og åbnede, ligesom de åbnede de beskeder jeg sendte til hende på messenger, og ikke nok med det, så sad de og læste vores tidligere beskeder. Det er her jeg tænker, at de bryder både hendes og min brevhemmelighed, da de slet ikke kendte til mig på daværende tidspunkt, og bare tænkte at de skulle da se hvad hun skrev med mig om. De her beskeder vi skrev på messenger var ikke altid, lad os sige, så uskyldige. Vi var begge to 16 på det tidspunkt, og som 16-årig har man dannet sig en seksualitet. vi skrev altså sammen om, at vi da glæder os til at "bolle" med hinanden, og noget som at vi da kunne have sex med hinanden på et toilet efter en fest. Disse beskeder har forældrene set, og jeg kan da rigtig godt forstå, hvis de bliver lidt forarget og tænker at jeg da godt nok ikke virker som en pæn fyr. Og jeg skal da ikke lyve, vi har på snapchat sendt nøgenbilleder til hinanden, hvilket vi også var helt totalt trygge ved. MEN! De her beskeder var jo slet ikke rettet mod dem, min kæreste og jeg havde en gensidig lyst til at skrive disse beskeder til hinanden. OG FORRESTEN! Vi har jo ikke KUN skrevet sådanne seksuelle beskeder, vi har også skrevet helt almindelige og søde beskeder sammen, hvor jeg har givet udtryk for, hvor glad jeg er for hende, og omvendt, hvor glad hun er for mig. Det valgte moren og papfaren dog at se helt bort fra, og sagde direkte ud til hende, at hun godt kan glemme at tage mig med hjem en dag. Herfra er det kun gået ned ad bakke. Min kæreste forhold til moren bliver værre og værre, de skændes tit og moren vil ikke lytte til hende. Det er blevet så slemt, at hun simpelthen har forbudt hende at se mig og skrive med mig. De tvinger hende til at skrive beskeder til mig, hvor hun skal gøre det forbi mellem os, og de tager hendes mobil hver aften for at se om vi har skrevet sammen, og hvad vi har skrevet. Vi går på det samme gymnasium, så vi er sammen hvert frikvarter ovre i skolen. Vores eneste redning lige nu er hendes biologiske far. Ifølge min kæreste har moren og faren fælles myndighed over hende, og hun ser faren omkring en dag eller to om måneden. Faren kender, så vidt vi ved, ikke til mig, og vores håb er at hun må flytte hjem til sin far fast, eller i det mindste på en prøveperiode, for hun har det virkelig ikke godt hjemme hos moren og papfaren. Det her skrev vi om inde på WhatsApp, og det tjekkede moren og papfaren da også lige. Moren overvejer at nægte hende tage over til faren, og overvejer endda at tvinge hende til at skifte skole, bare for hun ikke snakker med mig. I skænderierne mellem min kæreste og hendes mor har moren kaldt hende for billig, og det har været så hedt at min kæreste har både tudbrølet, råbt jeg hader dig til hende, og kaldt hende for en kælling. Moren tvinger hende til at skrive hende beskeder til mig, så jeg tror, at det er min kæreste der har skrevet dem. I disse beskeder står der bl.a. "Jeg har været meget egoistisk, og har kun gjort som jeg ville have det. Jeg har skabt en masse problemer for mig selv og for min familie. Fordi jeg har gjort hvad jeg havde lyst til har det skadet mit forhold til min mor og papfar". Tilbage står jeg og føler mig totalt magtesløs. Jeg bliver dømt ud fra nogle beskeder, som de slet ikke havde ret til at læse. De vil ikke give mig en chance overhovedet. De vil slet ikke lytte til, hvordan min kæreste har det; ikke kun omkring mig, men også det at hun gerne vil hjem til sin far. Jeg føler mig som en voldtægtsforbryder, når de er villige til at gå så langt fra at holde mig væk fra hende. Forældrene ved godt, at jeg elsker hende, og at hun elsker mig. De ved også godt, at vi meget gerne vil være sammen. Alligevel lytter de ikke. Det var en meget lang smøre, så for at opsummere og konkludere: Hvad kan vi gøre? Har jeg ret i, at de ikke havde ret til at læse vores beskeder (brevhemmelighed)? Kan moren afholde hende fra at tage hjem til sin far? Hvad gør hun i forhold til sådan noget med initiativret? Kan hun ringe til kommunen og snakke med en sagsbehandler? Er der ikke noget med, at hun har ret til at blive hørt (hvilket hun overhovedet ikke gør)? Kan moren virkelig bare bestemme, at hun ikke må have noget med mig at gøre? En sød stille fyr, der klarer sig godt i skolen, går til fodbold på relativt høj plan, har fast arbejde med fast løn, har en god og elskende familie. Helt konkret: Hvad f... gør vi? Jeg håber virkelig, at I vil hjælpe.

Svar: 

Hej M

Puha, det er en svær situation du og din kæreste står i. Det er virkelig ikke nemt, når nogen forsøger at adskille én fra et menneske man elsker. 

Jeg vil hoppe direkte ud i det og give dig så konkrete svar som muligt på dine spørgsmål. 

Du spørger om din kæreste forældre havde ret til at læse de beskeder som du og din kærester har sendt til hinanden?
Du refererer selv til loven om brevhemmelighed, og jeg kan også bekræfte at det som udgangspunkt er ulovligt at læse andres beskeder, uden at man får lov. Meeen, nu er ting sjældent så enkelt. For som forældre har din kærestes mor forældreansvar, hvilket betyder at de skal sikre at din kæreste er tryg og trives. Lige i forhold til det her med brevhemmelighed, betyder det, at din kærestes forældre gerne må læse alle hendes beskeder, hvis de er bekymrede for om hun er på vej ud i en situation, som hun ikke selv er i stand til at håndtere. 
Det vil der jo så altid være delte meninger om, hvorvidt hun er, men det betyder i hvert fald at din kærestes forældre godt må kigge jeres beskeder, hvis de vurderer at hendes trivsel kan være i fare. 
Din kæreste og dig mener selvfølgelig ikke at hun er i fare, men hvis man skulle have lovens ord for at hendes forældre ikke må kigge med, ville det være meget meget svært at kunne bevise at de ikke har grund til at være bekymrede. For det vil altid være en vurdering. 
Jeg er helt enig i at det lyder som rigtig dårlig stil af din kærestes forældre. Men jeg vil nok bare erkende at det er jeres virkelighed lige nu. Så snart hun fylder 18 år, er det forbudt lige meget om de er bekymrede eller ej. Men lige nu er jeres virkelighed desværre, at jeres beskeder bliver læst. 

Kan hendes mor afholde din kæreste fra at besøge sin far. 
Nej, det mener jeg ikke hun kan. Slet ikke når din kærestes forældre har fælles forældremyndighed. Hvis der på en eller anden måde lå en afgørelse fra statsamtet, eller en domstol på at hendes far ikke må se hende, kunne der måske være noget. Men så længe der ikke er det må hun se sin far som hun vil.
I forhold til din kærestes initiativret vil hun godt kunne bruge den. Du spørger om hun vil kunne kontakte sin kommune, og det vil hun altid kunne, uden at det handler om initiativretten. Initiativretten handler om at din kæreste har ret til at tage initiativ til at statsamtet (dem som arbejder med børnesager efter skilsmisse) indkalder hendes forældre til en snak, hvis hun ikke mener at hendes ønsker og behov bliver lyttet til. I kan læse mere om initiativretten her 
En anden mulighed kunne eksempelvis være at kontakte kommunens Åbne Anonyme Rådgivning og spørge hvordan de kan hjælpe. Det kunne både være i form af samtaler med din kæreste, men også være samtaler med din kæreste og hendes forældre, så de måske kan blive bedre til at lytte til hinanden, og finde løsninger som alle kan leve med. 

Må din kærestes mor bestemme om din kæreste må se dig. 
Igen er det ikke så enkelt. Hvis din kærestes forældre mener at et forhold til dig, sætter din kæreste i fare, må de gerne forbyde hende at se dig. Men i praksis er det jo ikke helt så enkelt. De må ikke tilbageholde hende, låse hende inde og på den måde sørge for at hun ikke ses med dig. 
Men ud fra deres vurdering af hvordan de bedst muligt sikrer hendes trivsel og sikkerhed, må de faktisk gerne bestemme hvem hun er sammen med. Også selv om din kæreste eller du ikke er enige i den vurdering. 

Jeg tænker ikke rigtig der er så meget at komme efter i forhold til at gå "lovens vej". Men jeg er helt enig i at det lyder som om din kærestes forældre er urimeligt kontrollerende. Jeg tænker at dialog er det eneste der reelt giver mening. Måske er hendes forældre blevet chokerede over at se nogle af de beskeder I har sendt til hinanden. Måske har det svært ved at "se ud over det"? Måske kunne du inddrage dine forældre i det her? Måske kunne dine forældre tage en snak med din kærestes forældre? Måske kunne i prøve at "starte forfra" og lave nogle aftaler om at mødes hos din kæreste til en slags "overvåget samvær" et par gange, så de kan se at du ikke er farlig. 
Det kan også være at der er helt lukket for dialog, og så tænker jeg at din kæreste skal prøve at snakke med sin far og eventuelt sin kommune, om hvordan hun kan få lidt mere luft. 

Jeg håber det lykkes for jer, så I kan være lidt mere sammen. 
Held og lykke med det
Niels-Christian

 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program