Angst

brevkassespørgsmål

Angst

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 måned 1 uge siden

Hej Cyberhus

Jeg har i månederne efter skolestarten haft virkelig meget fravær grundet min angst, som holder mig indenfor på mit værelse. Jeg har siden 7. Klasse haft det lidt ubehageligt ved at tage i skole men dengang var det bare en del af min hverdag der skulle overståes.

Nu er det næsten umuligt at få mig selv tvunget hen i skolen. I modsætning til når jeg er derhjemme, har jeg det så ubehageligt i skolen at jeg for angst- og panikanfald. Jeg vil gætte på at grunden til at jeg har det på denne måde er fordi at jeg har socialangst og føler at jeg hele tiden bliver overvåget og misbrugt ( bla. får mine "venner" mig til at lave det hele når det kommer til skoleopgaver og andre ting ) af alle.

Desuden har jeg ikke rigtig nogen venner som kunne være min grund til at møde op hver dag. Nu når jeg jo går i 9. Klasse kan mit fravær og mangel på det sociale have store konsekvenser for mig i fremtiden men samtidig har jeg mistet lysten til kæmpe og blive stærkere jeg giver efterhånden op.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal begynde at komme ordenligt i skole igen og komme igennem det uden at føle mig utilpas.

På forhånd, tak!

Hilsen anonym

 

Svar: 

Kære du

Det er så tydeligt på dit brev, at du har det rigtig svært. Angst kan virkelig være en af de ting, som bare kommer til at fylde hele ens hverdag og påvirke alt, man gør, og det er mega svært at være i. Og det bliver slet ikke lettere, når du så samtidig også bekymrer dig om, hvordan skal gå, når din angst nu virkelig gør det svært at komme afsted til vigtige ting som f.eks. at komme i skole. Men du har taget første skridt ved faktisk at række ud efter hjælp her i brevkassen, og det er SÅ godt gået! Jeg skal gøre mit absolut bedste for at komme med nogle tanker og råd, som forhåbentlig kan hjælpe dig på vej mod at få det bedre og få en hverdag, hvor angsten ikke længere bestemmer, hvad du kan og ikke kan. 

Jeg kan fortælle dig, at der er rigtig mange - både unge og voksne - som har social angst. Faktisk oplever vi alle oplever i en eller anden grad at have sociale bekymringer. Alle mennesker bliver nervøse i nogle sociale situationer, eller bekymrer sig om, hvad nogen tænker om dem. Det er derfor en helt naturlig og også vigtig følelse at have, fordi den også hjælper os til f.eks. at vi tænker over egen adfærd, så vi ikke gør andre kede af det og i situationer, hvor vi skal præstere f.eks. i skole eller på arbejde, hvor små sociale bekymringer betyder, at vi gør os umage. Men for mange kommer de sociale bekymringer til at fylde så meget, at det bliver til social angst eller socialfobi (det kan nogle gange skabe lidt forvirring, men det er det samme). Når det sker, så er man ved at være der, hvor angsten bremser os fra faktisk at leve vores liv eller at gøre ting, vi gerne vil. Det er rigtig svært, også fordi man ved social angst også kan være bange for, hvad folk vil tænke om, at man har så mange sociale bekymringer, og derfor kan det være rigtig svært at søge hjælp, men det er vigtigt for mig at sige, at du ikke har noget at skamme dig over. Det er faktisk en meget almindelig ting, og de folk som arbejder med angst, de vil aldrig tænke skidt om dig, for de ved præcis, hvad det handler om, og det eneste, de ønsker, er at hjælpe. Og faktisk kan man arbejde rigtig meget med social angst, så man kan slippe af med sin angst og få det godt igen. 

Derfor er mit råd til dig at tale med nogle om din angst. Det kan være dine forældre eller en lærer, eller et andet familiemedlem eller lignende, som du er tryg ved. En voksen kan nemlig hjælpe dig med at snakke med f.eks. en læge eller måske en psykolog, så I sammen kan finde ud af, hvad du har brug for. Der findes både terapi, hvor man arbejder selv sammen med en psykolog men også f.eks. gruppeterapi, hvor man kan møde andre unge, som har angst og måske endda også har social angst. Det kan være meget rart at se, at man ikke er den eneste, for det er angst rigtig god til at fortælle en, at man er. At man er den eneste, som har det sådan, og at man er forkert eller mærkelig, fordi man har det, som man har det. Men som jeg sagde før, så er angst virkelig udbredt, der er så mange, som enten selv har haft det eller kender nogen, som har/har haft det. Det er intet at skamme sig over, og heller ikke hvis man har brug for hjælp til at få det bedre. Ligesom man tager til læge, når man har brækket benet, så går man til psykolog, hvis man f.eks. har angst eller en depression.

Jeg håber, at du har mod på at snakke med nogen om din angst, så du kan få hjælp til at overvinde den, og ikke længere skal være begrænset af angsten. Hvis du er nervøs for at skulle tale med nogen om det, så kan du eventuelt overveje at kigge forbi vores 1-1 chat, hvor du helt anonymt kan få en snak med en af vores søde rådgivere omkring, hvordan man kan åbne op om de her ting.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og sender mange gode og varme tanker din vej,

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program