Am i the bitch

brevkassespørgsmål

Am i the bitch

brevkassespørgsmål af
Jette
20 år
Oprettet 3 uger 2 dage siden

Hej. Nu prøver jeg herinde. Jeg er i et forhold med min kæreste. Ham mødte jeg gennem en gammel veninde, men da jeg så fik kæreste, ændrede mine prioriteter sig fra druk næsten hver weekend, til fokus på studie og fremtidige liv. Og på den måde er min veninde og jeg vokset fra hinanden. Men mit problem er mere relationen mellem min kæreste og den gamle veninde, for dengang jeg stadig var veninder med hende og vi snakkede om alt det man nu gør med sine venner, ville min kæreste på ingen måder have interaktionerne med hende, hvilket jeg skulle bruge tid til at forstå, men efterlevede, han forklare mig at han blev utryg over hvad vi nu kunne finde på at snakke om. Nu når jeg så på den anden side ikke har lyst til at interagere med denne gamle veninde, er han nu blevet helt vild med ideen om at vi alle bare skulle være venner. Hvilket jeg har forklaret mange gentagende gange, at det er jeg ikke interesseret i da, jeg faktisk ikke længere føler at denne gamle veninde bringer glæde i mit liv, men snarre vrede. Jeg Beder derfor min kæreste om ikke at bringe hende eller hendes navn ind i vores lejlighed, med den forklaring, at jeg er træt af altid at blive så vred af selve hendes eksistens (brutalt, men sandt). Vi har endda flere diskussioner om hvordan han oplever at jeg hele tiden er sur, hvor jeg så prøver at forklare ham at jeg på ingen måder føler mig sikker eller føler at jeg har et trygt grundlag at gå på, og det er frusterende at han ikke ville smide hende væk, ligeså hurtigt som jeg faktisk gjorde det for ham, til at føle sig sikker i vores relation. Nu er der så lige sket det at min kæreste har mistet sin far, og hende den gamle veninde skriver til mig og spørger hvad man skal skrive til ham, hvilket jeg i den tid var venner med hende, ved ar hun aldrig har haft problemer med. Det skal lige siges at før min kæreste og jeg kom sammen, var de to venner. De har puttet sammen, og alt det som normale venner ville gøre ( i mit liv har jeh alligevel aldrig puttet i ske med en ven af modsatte køn, men det er jo også forskelligt fra person til person) men det valgte min gamle veninde så smukt lige at dele dengang min kæreste og jeg kom sammen, som om hun prøvede at sammenligne den måde vi putter på, til den måde de plejer at gøre det på. Ydermere har jeg også haft nogle lange vagter på mit arbejde, hvor den gamle veninde, så har sagt til min kæreste at han jo bare skulle sige til, så kunne hun jo holde ham ved selskab nu når jeg var så meget væk. Det har jeg fået fortalt af min kæreste, det jeg tilgengæld glad for. Min kæreste og jeg har før i vores snakke omkring hvordan vi skal løse dette, leget med ideen om at vi begge cutter kontakt, for i hans egne ord, så vigtig var den relation heller ikke, det er bare mig der skal forklare hvorfor de ikke har mere kontakt. Mit dilemma her er at jeg ikke sagde okay, og godtog han offer for mig, og ville lede videre så jeg heller ikke skulle aktivt gå ind og bestemme over hans relationer (hvilket jeg stadigt ikke har lyst til). Men i dag sidder jeg i spinaten, for hvordan jeg skal kunne hjælpe ham ud af hans sorg periode, når jeg ikke føler mig tryg nok i vores relation til at give slip på ting jeg ikke kan styre. Altså manden har fandme alle mulige andre ting i hovedet, hans behov er nok ikke lige at få sådan en skosål kastet i hovedet. Men hvordan kan jeg udfylde hans behov, på samme tid med at det faktisk gør ondt i mig selv, fordi jeg føler mig så overset og tilsidesat af en veninde…

Svar: 

Hej Jette,

Det lyder som en virkelig kompliceret situation I alle befinder jer i. Det er rigtigt svært at være tæt på en som har mistet, samtidig med at du skal passe på dig selv, så jeg er glad for at du skriver og jeg synes bestemt ikke du lyder som en bitch. Når det er så kompliceret, er det lidt svært at sige helt tydeligt hvad du burde gøre, men jeg vil gerne prøve komme med nogle forskellige overvejelser, som jeg håber du kan bruge.

Din kæreste har mistet sin far og det er helt sikkert en barsk tid for jer begge to, men det er virkelig godt at du hjælper ham! Du skriver at det lige er sket, og, som du skriver, fylder det stort set alt i din kærestes tanker og måske også jeres samtaler. Jeg tror du har ret i, at det ikke er lige nu du kan tage problemstillingen med din veninde op med din kæreste. Det bedste du kan gøre nu, er at lytte til ham og tale med ham om hvad han oplever. Med tiden vil det selvfølgelig fylde mindre, og der kan komme dage hvor det fylder alt og dage hvor det næsten intet fylder. Men det kan godt tage flere måneder før I kommer så langt, så du er nok nødt til at være tålmodig.

Samtidig har du ret i at du skal passe på dig selv, for der er ingen som kan holde til helt at tilsidesætte sine egne behov i lang tid. Dine følelser og din smerte skal stadig have lov til at være der, men det kan godt være at du lige nu, skal finde støtte et andet sted end hos din kæreste, for måske er han simpelthen ikke i stand til at forhold sig til andet end hans sorg. Jeg tænker på om du måske har en anden veninde eller nogen fra din familie, som du kan tale med, både om din gamle veninde og om hvordan det er for dig at din kæreste har mistet sin far? På den måde kan der stadig være plads til dig og dine følelser, så du har overskud til at støtte din kæreste. Det skal selvfølgelig ikke blive ved med at være sådan, men jeg tror det vil være godt i en periode, indtil du kan mærke at din kæreste begynder at få lidt mere overskud.

Du skriver at du og din veninde er vokset fra hinanden, og det er altså bare så svært med tætte venindeforhold der ændrer sig, så jeg kan godt forstå at det skaber meget usikkerhed. Især når du samtidig er lidt usikker på din veninde og din kærestes forhold. Du skriver at du på et tidspunkt valgte din veninde lidt fra, men at du også føler dig overset og tilsidesat, så jeg tænker på om det måske stadig er lidt uafklaret mellem dig og din veninde? Det er selvfølgelig helt ok at vælge venner fra, men hvis du stadig er uafklaret, kunne det måske være en ide at tale med hende om hvad der er sket mellem jer. Det er ikke sikkert at I skal genstarte jeres venskab, men det kan fjerne noget usikkerhed for jer begge, hvis I får en bedre afslutning på jeres relation.

Når der er så mange følelser involveret kan det godt være svært at tale uden at skændes, så det kan også være en ide, at du starter med at skrive til hende hvordan du har oplevet det hele, nu hvor hun allerede har skrevet til dig. Uanset om I taler eller skriver, tror jeg det er vigtigt at I starter med at være meget åbne overfor hinanden og prøver at lytte til hvordan I begge har oplevet jeres brud. Hold dig til at fortælle om dine egne følelser, og lad i første omgang være med at dele dine tanker om, hvad hendes motivation for at kontakte din kæreste mon er. Du kan måske fortælle at du bliver ked af det og usikker, når hun siger at hun har puttet med din kæreste, og vil holde ham med selskab, men lad for eksempel være med at sige at du tror hun gør det for at splitte jer eller at hun skal lade være med at gøre det. Når du holder dig til dine egne følelser, gør du det lettere for hende at stoppe op og tænke på hvordan det er for dig, i stedet for bare at ”slå igen”.

Når alt det er sagt, er det vigtigt for mig også at anerkende, at det nogle gange bare ikke går at tale om tingene, fordi der er for mange følelser involveret. Og så kan det være bedre at holde afstand til relationen et stykke tid, sådan som du overvejer at gøre. Du er nok nødt til at mærke efter I dig selv, hvad du har mest brug for.

Når din kæreste kommet mere ovenpå igen, skal I selvfølgelig også tale om jeres forhold til veninden. Jeg tror det er en god ide at fortælle ham hvordan det føles for dig, og hvad dine grænser er, i forhold til de beskeder hun sender. Du har ret I, at det ikke dur, at du bestemmer hvordan hans forhold til veninden skal være, men I kan godt tale om hvilke grænser der fungerer for jer begge to og lave nogle aftaler om hvad der er ok. Hvis din kæreste så selv beslutter, at de ikke længere skal have en relation, synes jeg også han skal være med til at tage ansvar for at tale med hende om det, for det er jo ikke din opgave alene.

Til sidst vil jeg dele et link med nogle gode råd til hvordan man hjælpe en ven der har mistet: https://sorgcenter.dk/wp-content/uploads/2020/06/Pjece_16_gode_r-d_til_unge_der_har_mistet_b-rn_unge__sorg.pdf  Det er svært og hårdt at være der hvor du er nu, så jeg håber at du kan bruge nogle af mine overvejelser til at finde en god vej videre. Husk at du altid er meget velkommen til at skrive igen!

Mange hilsner,

Marie

cyberhusdittes billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program