Alt fra hjemløs til problemer med sex

brevkassespørgsmål

Alt fra hjemløs til problemer med sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 4 uger 1 dag siden

Hejsa,
Jeg undskylder på forhånd, for mit alt for lange brev. 

Jeg fik i 2018 efter langt tids kamp med lægerne og kommunen konstateret, at jeg havde en depression. Jeg gennemgik en masse ting samme år som at droppe ud af to uddannelser, blive smidt ud hjemmefra, så smidt ud af skolehjem og endte med at blive erklæret hjemløs og bo i min bil. Jeg nåede omsider at få tilbudt en gratis psykolog og var til en enkelt konsultaion med denne. Her fik jeg endelig bekræftet, at jeg var omsorgssvigtet samt at jeg rigtigt nok led af en depression. Dette var for overvældende for mig, så jeg endte med at flygte til Athen igennem et tilfældigt job fundet på Facebook. Jeg tilbragte 15 måneder her og var i stand til at fokusere på de nye oplevelser i stedet for de negative tanker. 
Med tiden indhentede de mig og jeg blev mere og mere doven og umotiveret. Jeg vendte i Juni 2020 hjem til Danmark med henblik på at rejse til et andet land (Corona forhindrede dette). 

I takt med at jeg flyttede hjem til forældrene, kom alle de gamle tanker væltende tilbage som en tsunami. Jeg er røget ned i et uendeligt mørkt hul og kan ikke finde den mindste smule lys. Da jeg er fyldt 21, har jeg ikke længere mulighed for at få gratis hjælp og har ikke råd til en psykolog. Mine forældre tror fortsat ikke på, at jeg lider af en depression og forsøger blot at skubbe mig igang som var jeg bare doven. 
Jeg har ikke fundet et arbejde og går bare rundt som i en zombie lignende tilstand. Dagene bliver til uger og måneder og motivationen til alt er for længst forsvundet med selvværdet.

Mit største problem og det der går mig mest på, er faktummet at jeg ikke har kunne nyde sex og onani. Jeg er selv overbevist om, at der er tale om en mental blokade. Jeg har på nuværende en fast bolleven og det er da rart men jeg blev nærmest følelsesløs og livløs. Jeg er usikker og har et behov for at forstå, hvorfor det lige er mig, når jeg ikke selv føler jeg er det værd. Jeg forventer hele tiden at få beskeden om, at det er for hårdt for ham at jeg har det behov. Samtidig kan jeg ikke modtage komplimenter uden at vende dette til noget negativt. 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre længere. Jeg ønsker vel at tale med en psykolog og en sexolog men det virker umuligt, når økonomien ikke er til det. Jeg er gået i stå med mit liv og ved ikke engang, hvor jeg skal starte længere og hvordan jeg kommer i gang, når intet reelt giver mig glæde. 

Jeg håber I er kommet igennem mit lange brev og forhåbentlig, bare kan komme med en form for råd til hvad jeg gør nu. 

Svar: 

Kære du

Tak for dit brev. Puha, sikke mange ting du har været ude for de seneste par år. Det er helt forståeligt, at du har oplevet alle disse ting som overvældende, og at du har haft behov for at komme væk fra det hele. Jeg er glad for at høre, at dit ophold i Athen kunne holde de negative tanker på afstand og give dig nogle positive oplevelser. Selvom du mistede motivationen for dit job i Athen, følte du alligevel en motivation for at rejse til et nyt land. Det er dejligt at høre, at der er noget der har motiveret dig - men som du også skriver, har det jo desværre ikke været muligt at komme ud at rejse, pga. corona. Corona-pandemien har desværre forhindret mange ting for mange mennesker og jeg tror der er mange mennesker som har følt sig lidt nedtrykte, nervøse eller manglet motivation, under corona-pandemien. Når man som dig, allerede i forvejen lider af en depression, bliver det bestemt ikke nemmere med alle de mange restriktioner og trælse nyheder. Corona-pandemien har, tror jeg, også medført at en en del mennesker føler lidt de befinder sig i en slags "venteposition", hvor man har lidt følelsen af at sidde fast og ikke rigtig have mulighed for at komme "videre med sit liv". Du skriver, at du lige for tiden bor hjemme ved dine forældre igen og at du ikke har fundet et arbejde - så måske vil du også kunne nikke genkendende til følelsen af at befinde sig en i slags "venteposition". Du skriver også, at du går rundt i en zombie lignende tilstand. En af de ting som er kendetegnende ved en depression, er at den kan være rigtig svær at komme ud af igen - det kan være rigtig svært at hive sig selv op igen, når først man er faldet ned i et sort hul. En anden ting som er kendetegnende for en depression, er manglende lyst og evne til at nyde sex. Når man har svært ved at finde motivation og lyst til noget, går det ofte også ud over den seksuelle lyst. Jeg tror derfor, at du har helt ret i, at der er tale om en mental blokering. Jeg forstår godt, at dette går dig meget på - det kan være meget frustrerende at have det på den måde. Har du overvejet at fortælle ham om, hvorfor du agerer som du gør? Måske vil han bedre kunne forstå det, hvis du åbner op omkring hvordan du har det.

Det lyder selvfølgelig ikke rart, at dine forældre ikke vil anerkende, at du lider af en depression. Nogle gange, kan en manglende anerkendelse eller "tro" på noget, dog også skyldes, at det kan være svært at acceptere. Måske vil dine forældre ikke anerkende din depression, fordi det er forbundet med svære følelser for dem og dermed svært for dem at acceptere - jeg siger ikke det er sådan det forholder sig, men det er en mulighed. Jeg tror du har helt ret i, at det vil kunne hjælpe dig, at tale med en professionel omkring dine udfordringer. Det er selvfølgelig ikke nemt, når du ikke har råd til psykolog eller sexolog. En mulighed kan være at snakke med en praktiserende læge om det - hvis der er flere læger i dit lægehus, kan du vælge den du snakker bedst med. Læger har nemlig også mulighed for at have samtaler med dig om det der er svært, da det er dem der henviser videre til psykolog. En anden mulighed kan være, at du prøver at snakke med dine forældre om, om de måske kunne hjælpe dig lidt økonomisk eller låne dig penge til at betale for en psykolog. Du kunne også overveje at spørge dine forældre, om en af dem kunne være interesseret i at tage med dig til din praktiserende læge? På den måde vil de også kunne høre din læges beskrivelse af, hvordan du har det.

Jeg kan godt forstå at du har svært ved at se, hvordan du skal komme i gang igen. Du skrev, at dit ophold i Athen gjorde det muligt for dig holde de negative tanker på afstand og fokusere på de nye oplevelser. Måske er det muligt at finde noget herhjemme, som ligeledes kan holde dig beskæftiget og holde de negative tanker på aftand? Det behøves ikke nødvendigvis være et job, det kan også være noget frivilligt eller en sportsaktivitet, som er mulig at lave lige nu. Det vigtigste er, at det er en aktivitet som du finder motiverende og som holder dig beskæftiget i tilpas grad, uden at det bliver for stressende.

Jeg håber at mit svar har givet mening og at det kan være med til at du kan komme ud på den anden side af depressionen og få det godt igen.

Bh.

Nanna

cyberhusnannas billede
Nanna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program