Kære Tobias. 

Hvor er det dejligt, at du har en kæreste, som du elsker rigtig højt, og som du ikke har lyst til at undvære i lang tid. Men jeg forstår godt, at det også samtidig er en svær situation, og det er ikke rart at føle sig så afhængig af en anden person.

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om en grund til, at det er sværere for dig at undvære hende i så lang tid, er fordi hun netop ikke giver udtryk for, at det er den samme udfordring for hende at undvære dig i så lang tid, som det er for dig at skulle undvære hende? Når man kan mærke eller er bange for, at man vil en anden person mere end den person vil en, er det helt naturligt at reagere ved at blive bange for at miste personen. Og når man er bange for at miste en, så er det naturligt at have et stort behov for at være tæt på personen, for at være sikker på, at man ikke mister vedkommende, eller at blive bekræftet i, at den anden har det på samme måde som en selv. Så jeg tænker ikke, at det er svagt af dig, at du synes det er svært at undvære din kæreste, eller at du føler dig afhængig af hende. Jeg tænker nærmere, at det er en helt naturlig reaktion på, at du er så glad for din kæreste, at du er bange for at miste hende, fordi hun ikke giver udtryk for helt det samme afsavn.

At din kæreste ikke synes, det er ligeså svært at skulle være væk fra dig, kan handle om nogle andre ting. Det behøver ikke at betyde, at hun er mindre glad for dig. Måske er hun blot mere distraheret i sin hverdag, og at savnet på den måde kommer til at fylde mindre. Og det er også mit råd til dig ift. hvordan du kommer igennem de sidste par dage. Distraher dig selv så meget som muligt! Prøv at vær så meget sammen med nogle af de andre på efterskolen de sidste to dage, hvor I kan lave noget, der får dine tanker lidt væk. Hvis det ikke er en mulighed, kan du også prøve at begrave dig i lektier, hvis du har det, så du også kan få tankerne væk. Dyrk noget motion, hvis der er mulighed for det. Det er i hvert fald bare vigtigt, at du ikke sidder alene, og giver tankerne plads til at køre derud af, for så bliver savnet og længslen virkelig stor. 

Når du så ser din kæreste igen, så vil jeg råde dig til, at I tager (endnu) en snak om, hvordan I begge har det med at være væk fra hinanden. Og jeg vil virkelig råde dig til at være så ærlig så muligt, så din kæreste virkelig forstår, hvad det er der fylder for dig. Altså at du faktisk er bange for at miste hende, og at du føler dig svag ved at føle dig så afhængig af hende. For hvis hun virkelig forstår, hvad der ligger under dit savn, altså at det ikke bare er dig, der savner hende, men at du faktisk kan være bange for at miste hende, eller du bliver utryg, når hun ikke synes det er ligeså svært at være væk fra hinanden, kan det måske være nemmere for jer begge at være i. Og forhåbentlig kan en god snak om det, forsikre dig om, at hun ikke går nogen vegne, så du bedre kan slappe af i at være væk fra hinanden på den anden side af juleferien. Og måske kan du blive klogere på, hvorfor det er lidt nemmere for hende at være væk fra dig i længere tid. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker om din situation, og at de sidste to dage går hurtigt. 

Mange hilsner
Laura