50 kg og 163 cm

brevkassespørgsmål

50 kg og 163 cm

brevkassespørgsmål af
Sille
13 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

Er det normalt at være en pige på 13 år og veje 50 kg og være 163 cm?

Svar: 

Hej med dig.

En måde at finde ud af, om ens højde og vægt passer sammen er ved at beregne BMI. BMI hos børn er svært at beregne, fordi børn udvikler sig forskelligt, men BMI-tallet når man er 163 cm. høj og vejer 50 kg. udregnes til 18,82. Det vil sige, at det ligger på normalvægt, som er den sundeste form. Dog vil jeg sige, at det vigtigste er, at man kan mærke på sig selv, at man er sund og rask. Man kan også kigge sig i spejlet og se, om man ser ud til at være, som man skal være. Det er også utrolig individuelt som person, for nogle vejer mere måske på grund af muskler og knogler. Hvorimod nogle har tendens til at veje mindre.

Ud fra disse tal ser det ud til, at alt er helt i orden og der ikke skal ændres noget. Det skader dog aldrig noget at dyrke motion og spise sundt, så længe det ikke tager over og man kommer for langt ned i vægt. Mit råd er, at hvis du er i tvivl om, om du enten er for tyk eller tynd, kan du forsøge at spørge en voksen person, du stoler på. Måske kan du snakke med din mor, om hvad hun synes, da det nogle gange kan være svært at vurdere sig selv i spejlet og man kan måske let komme til at tænke, at man godt lige kunne være lidt tyndere. Det vigtigste er altid, at man har det godt og er glad. Hvis du er glad for en bestemt type motion, så dyrk den. Lav nogle lækre grøntsager og salater for at få de ting, du har behov for. Men husk at det er okay at hygge sig med godter engang imellem og det vigtigste er at have det godt i sin egen krop!

Jeg håber, du kunne bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Signe M

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program