ødlagte læber

brevkassespørgsmål

ødlagte læber

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 1 år 9 måneder siden

jeg bliver ved med at pille mine læber op og de er helt røde nu og huden er nærmest væk nu, hvad skal jeg gøre

Svar: 

Kære 12 årige. 
Mange tak for spørgsmålet i brevkassen. Det er et spændende spørgsmål, da rigtig mange nok i virkeligheden har samme problem, bare på forskellige måder: nogle bider negle helt ned til huden, nogle hiver hår ud, nogle piller læber osv. 

Alt sammen er dårlige vaner, og noget som man typisk gør uden at tænke over det. De KAN være forbundet med ængstelighed, altså hvis man har det skidt eller når man koncentrerer sig. Jeg tror det er vigtigt altid at kigge bag vanen, hvad er det/hvilke tanker er det der får dig til at pille læberne til blods.
Og så er det nok i virkeligheden de tanker eller situationer du skal arbejde på. 
Men hvis du tænker det er helt ved siden af og der ikke ligger noget bag, så er mit bedste råd, Lad Være, stop med at pille læberne så de kan få ro og hele igen. Giv dem masser af fugt med en god læbepomade. Nogle er meget glade for Elisabeth Arden 8th hour, ellers kan også bruges vaseline eller hvad du nu kan lide :)

Rigtig god bedring,

mvh læge Julie b

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program