Værdilinje og speedchat
Værdilinje og speedchat
![blogimage](https://cyberhus.dk/sites/default/files/styles/full_width_no_crop__554px_/public/blogimages/workshop.jpg?itok=RaT0UhXZ)
I Cyberskolen brugte vi Sikker Internetdag til at trække holdninger ud af to 7. klasser fra Laursens Realskole i Århus.
Kvindemuseet i Århus var så betænksomme at lade os låne deres fællesrum til en værdi- og holdningsdebat med eleverne.
Denne debatform er drevet af en værdilinje med 4 tal, hvor eleverne vælger deres enighed i en række påstande som vi i Cyberskolen kommer med. Det kunne eksempelvis være:
"Man skal/bør opdatere sin status på Facebook mindst én gang om dagen!"
eller:
"Jeg kan se ud som jeg har lyst til på mit profilbillede. Det kommer ikke andre ved!"
eller:
"Man kan tillade sig at skrive en sms til hvem som helst når som helst!"
Det fantastiske ved denne øvelse er at eleverne får mulighed for at komme med deres holdning alene ved fysisk at bevæge sig hen til et tal. På den måde får man mange i tale. Hertil kommer at mange af eleverne var super ivrige til at fortælle os, hvorfor de havde placeret sig på de forskellige tal.
Øvelsen her var tænkt som en opvarmning til en idéfase i forbindelse med skoleklassernes kommende arbejde med debatmaterialet DuBestemmerSelv, hvor Cyberhus vil sidde klar ved online-cyberskole-chatten.
Tirsdag eftermiddag havde vi nok engang fornøjelsen af at møde HABBOs brugere i infobussen til en speedet runde webetik med afstemninger og gode råd. Det er både sjovt og lærerigt at møde børnene på den måde. Tak til HABBO for det fortsatte samarbejde.
Tilføj kommentar