For nyligt lancerede et par amerikanske forskere en ny undersøgelse om sammenhængen mellem social isolation og nye medier som net og mobil. Dvs. i hvor høj grad øges den fysiske isolation fra venner og bekendte som følge af brugen af nye medier. Undersøgelsen er et modsvar til en almen antagelse, at medierne er med til at fremmedgøre os for hinanden.  Jeg vender lige tilbage til undersøgelsens interessante konklusioner om lidt. For en kort stund skal vi lige 5 år tilbage i tiden.

Cyberhus blev stiftet i oktober 2004 med ønsket om at være landets foretrukne socialpædagogiske værested på nettet. På daværende tidspunkt var det en bekymring blandt politifolk og socialarbejdere, at de sårbare og særligt udsatte unge som man førhen kunne finde på gadehjørnerne og i fysiske miljøer, i stigende grad sad hjemme på værelset foran computeren. Det var ganske enkelt blevet sværere at finde de børn og unge der trængte til hjælp, fordi de sad på værelset og surfede nettet tyndt. Cyberhus’ stiftelse var blandt andet en reaktion på den udvikling. Hvis de unge isolerede sig foran computeren i stedet for at opsøge eller blive opsøgt af voksne, så skulle man i hvert fald tilbyde de unge en hjælpende hånd via nettet.

Nu dukker der så en amerikansk undersøgelse op, som udfordrer antagelsen, at børn bliver socialt isoleret og har færre venner end før. Faktisk siger den nye undersøgelse, at børn isolerer sig i samme grad som for 30 år siden, hvilket gør det svært at pålægge internettet et særligt ansvar for graden af social isolation.

"..internet users are as likely as anyone else to visit with their neighbors in person. Cell phone users, those who use the internet frequently at work, and bloggers are more likely to belong to a local voluntary association, such as a youth group or a charitable organization. However, we find some evidence that use of social networking services (e.g., Facebook, MySpace, LinkedIn) substitutes for some neighborhood involvement." (s. 6 i undersøgelsen)

Internet- og mobilbrugere har et velfungerende socialt liv på det fysiske plan, og de viser sig endda oftere at engagere sig i frivilligt arbejde. Eneste anke er tilsyneladende at sociale netværksfænomener som Facebook og MySpace er med til at hæmme fysiske møder en anelse. Men disse tilbud er jo det stik modsatte af social isolation. De handler jo netop om netværk og socialisering.

Det faktum, at man ikke længere kan sige, at internettet fører til social isolation, fratager på ingen måde Cyberhus' eksistensberettigelse. Cyberhus' netbaserede rådgivningstilbud er tværtimod blevet endnu mere relevante. Det, der har rykket sig, er den negative opfattelse af nettet som en forstærker af ensomhed. Unge i dag formår altså at bruge nettet med dets alsidige muligheder uden at det går ud over den daglige omgang med andre. Det lader til at de unge nu kan bruge nettet til alle de ting som nettet er skabt og selv navigere i, hvornår en fysisk/personlig kontakt er mere hensigtsmæssig.  Dette harmonerer i øvrigt glimrende med Cyberhus’ forestilling om online rådgivning som en ”første kontakt”, der kan hjælpe de unge med at finde den rigtige hjælp i lokalmiljøet. 

Læs mere om undersøgelsen her