Jeg giiiiider ikke...

blogindlæg

Jeg giiiiider ikke...

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 7 år 3 måneder siden

En af de der dage

Kender I det der med at man nogle gange har en dag hvor man bare slet ikke gider noget? Måske er man endda i lidt af et brokkehumør, og det virker måske også til at alting bare driller? Det kender jeg, og det er egentlig en af de her dage som jeg har idag (mens jeg skriver det her), og jeg ved at jeg kan vælge at gøre to forskellige ting. Enten kan jeg fordybe mig i mit brok, kravle under dynen og nægte at gøre mere i dag. Jeg kan også vælge at acceptere at det er sådan det er lige nu, og alligevel gøre de ting som gør mig glad. I har nok allerede gættet at jeg har valgt løsning nummer 2 (og forkælet mig selv med varm kakao), men I ved nok ikke at det faktisk har taget laaaaang tid at komme hen til at det overhovedet var en mulighed. 

Hvor er træet, jeg kan kun se skov!

Da jeg var yngre, var det rigtig svært for mig at se mulighederne på sådan nogle øv-dage. Der ville jeg helst kravle under dynen og aldrig komme ud. Sådan endte det jo selvfølgelig ikke, fordi jeg enten skulle hjælpe med noget derhjemme, i skole eller blev sulten, og meget ofte blev de øv-dage til ok-dage efterhånden som jeg kom mere og mere væk fra dynen. Nogle dage var det nok at der var nogen som så mig. Som lagde mærke til at jeg manglede eller som havde lyst til at jeg skulle være med, og andre dage var det nødvendigt at jeg blev "trukket" ud af sengen. Men det var svært! Og det er først efter at jeg er blevet ældre, at jeg begynder at kunne gøre de ting for mig selv - så jeg altså er min egen "person der ser mig" (selvom det stadig er rart når andre gør det) og min egen "hånd der hiver dynen væk". Den slags ting tager tid og øvelse. 

Hvordan gør I det?

På torsdag i gruppechatten er der åben chat. Som mange af jer ved, så betyder det at vi skal snakke om dét som fylder hos jer! Jeg håber at I vil være med til at hjælpe hinanden med hvordan I selv gør, når I har én af de der øv-dage. Hvordan gør I det til en ok-dag? Er det overhovedet fint at have de her øv-dage? Er det helt iorden at man gør ingenting og bliver under dynen? 

Kom også med alt andet

Det er mit bud på noget vi kan snakke om, men I er meget velkomne til at komme med andre ting. Måske har I brug for råd eller svar på et bestemt spørgsmål? Måske har I bare brug for at læse hvad andre skriver? Gruppechatten har mange fordele og der er plads til alle! 

Jeg glæder mig til at snakke med jer på torsdag kl.18-21!

Kærlig Hilsen

Rådgiver Signe

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program